Spar 19% v/1 stk.

Charles Smith Smagekasse NV

Charles Smith Smagekasse
700,00DKK
Føj til ønskeliste

Charles Smith Smagekasse

Vores bedst sælgende vine fra Charles Smith samlet i én kasse.

Alt fra sprøde Kung Fu til Boom Boom sprængfyldt af fylde og power. Oplev hvad Washington State virkelig kan præstere i denne kasse.

2020 Kung Fu Girl Riesling
Denne Riesling er Charles Smith’s (og vores) absolut største sællert. Saftig og sødmefuld lækkerbisken som aldrig skuffer! Smagen er ”in your face”, spækket med aromaer af abrikos, hvid fersken, jasmin, kaprifolie og en laserskarp mineralitet. På grund af vinens perfekte sødme-syre kombi vil vi servere den til alle typer asiatisk mad, men den går også glimrende solo.

2019 Eve Chardonnay
Denne flaske indeholder præcis hvad etiketten indikerer: 100% æblelækker Chardonnay. Frisk vin, men stadig rund med aromaer af sødt æble, asiatisk pære, hvide blomster, citrusfrugter og en mineralitet, der tager den til det næste niveau. Vi elsker navnets og etikettens reference til Adam, Eva og den forbudne frugt, når først flasken er åben, er det meget svært at undgå synden ved at drikke det hele.

2020 Band of Roses Rosé
Hvis en vinbonde kunne få rockstjernestatus, så ville vi klart nominere vores gode ven Charles Smith til titlen. Her har han kreeret en rosé, som er fuld af musik, med masser af noter af – JA roser! I næsen fornemmer du melon, rose og jordbær. Den er blød og nem at drikke. Smid lidt rock på anlægget, skru op og nyd den!

2018 Velvet Devil Merlot
Her får du præcis, hvad du loves: en fløjlsblød djævel af en vin. Rund og fyldig med livlige blomstertoner og en god bund af sorte kirsebær, krydret kanel og cedertræ. Tanninerne er ikke så høje, hvilket gør den virkelig behagelig og rar – som at svøbe sig i en varm og blød fløjlskåbe. Planlægger du at servere en god bøf, er denne vin perfekt. Og tømmes flasken lidt for hurtigt, kan du altid skyde skylden på djævlen.

2017 Boom Boom Syrah
Igen afslører navn og titel på denne vin straks hvad du får: en eksplosiv vin, som med vanlig Syrah-mørke og fylde, høje tanniner og en god omgang syre, er som en kraftbombe. Boom Boom! Syrah byder på peber, krudt, mørk chokolade og lakrids mens den bibeholder en god friskhed, så det ikke bliver for tungt. Den går flot hånd i hånd med det røde oksekød. En bullshit-fri vin fra en enestående vinmager.

2018 Vino Pinot Grigio
Charles Smiths version af Pinot Grigio er en rund og frugtig vin med noter af lyse frugter og blomster, som hvid pære, æble, melon og kaprifolium. Og så har den netop denne smukke mineralitet, som giver den en skøn og frisk mundfølelse. Drik den til risotto med skalddyr, skaldyrssalater eller prøv den til en Pasta Carbonara.

Produkttype

Indhold

75

Alkohol

0

Vindistrikt

År

NV

Land

Producent

Indkøbskurv