Matsu El Picaro
Køb 6 stk. og spar 10%
Cedertræ
Dild
Figne
El Picaro fra Matsu er lavet 100% på Tinta de Toro, det lokale navn for Tempranillo. Druerne kommer fra 50-70 år gamle stokke, der dyrkes efter biodynamiske principper. Vinen gærer i store cementtanke under temperaturkontrol, således at både frugt og friskhed bevares optimalt. Vinen flaskes herefter ufiltreret.
Det giver en rubinrød farve, en intens næse af modne og søde bærfrugt og mineralske noter. Vinen har masser af krop og afrundede tanniner, og efterlader behagelige smage af mørke frugter og lakrids, samt en lang eftersmag. Her er altså power fra ”tyre-druen” men samtidig blødhed.
Vinen er et super godt sted at starte, hvis du gerne vil i arenaen med Tinta del Toro, men ikke er helt klar på de store og fadtunge drenge. Dog er det ikke en vin til små piger og ditto salater, men derimod et godt selskab til herremiddagen.
Fun fact: Matsu betyder ”at vente” på japansk og er en klar reference til vinstokkenes alder, der i denne serie spænder fra 50 til 100 år. El Picaro betyder ”lille gavtyv” på spansk (vi forestiller os en mørkglødet version af Emil fra Lønneberg) og etiketten på denne vin afbilleder da også en ung dreng – en indikation af, at vinen fungerer som ”startervinen” ud af de tre i serien.
Mød dem, der har lavet din vin
Spansk familievirksomhed med en kærlighed for vin. Vintae er fra La Rioja i Spanien, men de rejser gerne langt for at få fingrene i de helt rigtige vine. Vintae blev startet af José Miguel Arambarri Terrero – en forretningsmand fra La Rioja – der i 1999 besluttede sig for at vende tilbage til familiens rødder: at producere lækre spanske vine. Desværre var familiens egne marker ødelagt af et vinlus-angreb. Han indgik i stedet samarbejde med Castillo de Maetierra og Maetierra Dominum. Det blev startskuddet for Vintae og udviklingen af Libalis-serien. Han fik senere selskab af sine sønner, Richi og José Miguel, der udgør Vintae, som vi kender det i dag.