Eventyrlige rosévin – en livreddende eliksir

Rosévin er ikke et moderne fænomen, men har rødder tilbage til det gamle Rom.

Rosévin opfattes måske af nogle som noget nymodens pjat, men intet kunne være fjernere fra sandheden. Rosévin er langt fra nyt. Allerede i det gamle Rom hyldes denne vintype af den romerske Plinius den Ældre ca. i år 77 e.Kr. i bogen “Naturalis Historia”, og rosévin er langt fra pjat. I Homers Odyssé (ca. 8. århundrede f.Kr.) spiller en “gylden vin” en altafgørende rolle for vores helt. Rosévin var en almindelig drik i det antikke Grækenland, og derfor er der højst sandsynligt tale om rosévin, da Odysseus og hans mænd landede på Kyklopøen, som var beboet af en race af enøjede giganter. Her stødte de på kyklopen Polyphemus, som kort fortalt fangede Odysseus og hans mænd i sin hule, hvor han gik i gang med at spise dem én efter én, og der var derfor brug for en snedig plan.

Odysseus  fortalte Polyphemus, at han havde en speciel drik fra sit hjemland, som kyklopen helt sikkert aldrig havde smagt før. Odysseus sagde, at vinen var alt for stærk til almindelige mennesker, og at kun en stærk kyklop som Polyphemus kunne drikke den, og at han måtte få den som en gave. Polyphemus, som var stolt og en smule forfængelig, ville bevise sin styrke ved at drikke vinen. Polyphemus var begejstret, og han drak og drak i enorme mængder. Han vidste heldigvis ikke, at selvom vinen var tillokkende med sin forfriskende søde smag, så var den også temmelig stærk, så Polyphemus blev snart i så godt humør, at han begyndte at synge og danse rundt. Og som den ene sang efterfulgte den næste, fulgte også det ene glas hurtigt det andet, og Polyphemus blev snart sløvere og sløvere. Ja, faktisk endte han med at falde fuldkommen i søvn. Nu øjnede Odysseus og hans mænd sig mulighed for at slippe væk fra hulen. De stak Polyphemus med en glødende pæl i øjet, stak i løb, og flygtede afsted i deres skibe.

At Polyphemus’ far så viste sig at være selveste havets gud Poseidon, og at denne forbandede Odysseus og forårsagede ham utallige vanskeligheder på hans videre færd hjemad, ændrer ikke på at man altid bør have mindst én god flaske rosévin på køl. Den smager fantastisk, den gør dig i rigtig godt humør, og hvem ved; måske redder den dit liv en dag.

Hvad er rosévin egentlig?

Rosévin laves hovedsageligt på to forskellige måder:

Ved Saignée-metoden “tapper” (saignée) man en del af en ung rødvin fra gæringstanken, efter at den har haft kort typisk 6-24 timers kontakt med drueskindet, hvorefter den separat gærer videre og bliver til rosévin.

Ved Maceration lader man drueskindet gære med mosten i en kort periode, typisk 12-48 timer. Jo længere tid skindene er i kontakt med mosten, jo mørkere og mere intens bliver farven på rosévinen. Efter maceration fjernes skindene, og mosten gærer færdig uden dem.

Rosévin fås også i 2 forskellige udgaver; nemlig som den klassisk “stille” rosévin i stil med rød- og hvidvin, og som den boblende, mousserende rosévin, også kendt som “rosé champagne” i Frankrig eller “rosé cava” i Spanien, hvor bobler skabes ved at lade vinen gennemgå en anden gæring i flasken.

Uanset hvilken metode der bruges, er målet at opnå den ønskede farve og smagsprofil for den pågældende rosévin.

Hvor kommer det fra?

Fundamentet for enhver god vin er naturligvis druerne, og her er Grenache, Syrah, Cinsault og Pinot Noir blandt de populære druesorter til rosévin. De geologiske jordbundsforhold og klima spiller selvfølgelig også ind, og hér kan man typisk sige, at et varmt klima giver druer med højere sukkerindhold, der kan resultere i mere alkoholholdrige rosévine.

Frankrig er den største producent af rosévin i verden, og her er især Provence-regionen kendt for sine nærmest pink lyserøde, tørre rosévine lavet af for eksempel Grenache-, Syrah- og Cinsault-druer som denne formidabelt friske og økologiske Louis Alix Cotes de Provence ”Les Calanques Bleues“.

Er man til en sødligere oplevlse med pirrende bobler, kan vi tage til Italien, der er den næststørste producent af rosévin i verden, hvor vi finder denne økologiske, ufiltrerede og mouserende Integrale Rosato Frizzante Pet Nat. Den fås både i hel- og halvflasker, og den vil kunne løfte enhver picnickurv op til helt nye højder.

Spanien er den tredjestørste producent af rosévin i verden, og her finder vi den prisvindende rosévin Vintae Libalis Rosé. Denne økologiske og veganske vin er skabt af en ildsjæl, der arbejder hårdt for at lave vine i pagt med naturen, ved blandt andet at fremme kendskab til og brug af ellers næsten uddøde lokale druesorter.

En anden ildsjæl finder vi i Tyskland, smukt repræsenteret i denne økologiske Weinbau der Lebenshilfe Rose Halbtrocken. Vi er stolte eneste danske forhandler af vine fra dette hus, der ud over en stærk filosofi om naturbevaring, gør meget for genetablering af gamle, historiske vingårde frem for at anlægge nye. Dette gavner både naturen, kulturen og historien. Vinhuset gør også et stort stykke socialt arbejde, og giver folk, der måske ikke ville passe ind alle steder, en chance i livet og tilværelsen ved at indgå i deres team, hvor de føler sig mere som familie, end kollegaer.

Vinen er iøvrigt blevet tildelt 5 stjerner af Ekstra Bladets vinanmeldere.

Rosévin er selvfølgelig ikke bare et europæisk fænomen, og skal der fart over feltet med masser af frugt og bobler, byder Argentina blandt andet på denne Kung Fu Pinot Noir Rosé  lavet på Pinot Noir og Malbec. Vinen er fra højt beliggende marker i Uco Valley, og den har fået 91 point af de velrenommerede anmeldere fra Spritnyt.com, der ligesom vi, er rigtig glade for den herlige frugt, den friske syre og den sprøde afslutning.

Washington, USA er heller ikke til at overse, når vi taler om god rosévin. Et stjerne-eksempel er denne Charles Smith Band of Roses Rosé, lavet af en af USA’s mest street vinproducenter.

Hvad skal vi med det?

Så rosévin kan, som det ses, være en del forskellige ting, og bruges til en del forskellige ting. Der er en rosévin til enhver lejlighed, og den er en siikker forårsbebuder på niveau med Københavns jazzfestival.

Når du skal vælge den rette rosévin til netop dét formål, du har i tankerne, bør du overveje et par enkelte faktorer. Når du ved, om den skal være mouserrende eller ej, bør du tænke på syrebalancen. Rosévin har typisk et noget højere syreindhold end rødvin. Sørg for at vælge mad, der kan spille op mod dette for at undgå, at vinen opleves som for bitter.

Rosévin er en let til medium fyldig vin. Vælg gerne mad, der ikke er for tung eller fed. Den typiske rosévin er derfor med andre ord ikke super velegnet til for eksempel gullash eller wokstegt and med ingefær og chili.

Rosévin findes i en række forskellige farver fra lyserød til dyb pink. Det giver dig mulighed for evt et lege med at vælge mad, bordpynt osv med lignende farver for at skabe en visuelt gennemgående “tråd”.

Man kan også sammensætte et helt tema, hvor man som apéritif kan nyde en mousserende rosé med nogle chips eller andre lette snacks. Vinen vil med spille op mod salten derfra med sine friske bobler og livlige syre.

Lidt senere kan en tør rosévin med fordel serveres med noget grillet laks, salat med fetaost og lyserøde oliven, og til sidst kan en sød rosévin med friske danske jordbær og fløde til stor begejstring runde måltidet af, så man til sidst føler sig i den syvende himmel lykkeligt svævende på den fineste fjerlette lyserøde sky.

Indkøbskurv