Champagne A. Levasseur

Ægte øko-champagne

A. Levasseur (A som Albert) er vores nyeste bekendtskab i Champagne og et meget behageligt et af slagsen. Vinhuset drives nu af sønnike David Levasseur, der som barn legede i vinmarkerne. Op gennem 1990’erne har hans far oplært ham, og siden 2003 har David selvstændigt kørt huset videre. Vingården består nu af 4,2 hektarer fordelt på 18 forskellige jordområder i små landsbyer som Cuchery, Châtillon-sur-Marne og Fleury-la-Rivière.

Tro det eller ej, så blev vi gjort opmærksom på A. Levasseur via en af de utallige mails, vi modtager fra producenter, som synes vi skal sælge deres vine. Kenn Husted blev mod alle odds fanget af både ordlyd og etiketter og vi har siden besøgt ham to gange i den skønne Marnedal (Vallée de la Marne) i Champagne. Her laves Rue de Sorbier, som er hans ”husvin”, på et blend af 80 % Pinot Menier, 15 % Pinot Noir, 5 % Chardonnay – og det laver han ikke om på, for det virker. Rigtig godt endda.

David Levasseur er en trendy type med en smart frisure og masser af tatoveringer og champagne-hjertet på det helt rette sted. Han arbejder målrettet med bæredygtighed og var den første vinmager i Champagne med tre økologiske certificeringer.

Produktionen er håndholdt, kvaliteten yderst stabil og selvtilliden sprudlende. David har i begyndelsen af dette nye år sendt en mail rundt til sine grossister, hvor han skriver, at man faktisk skal være ret heldig for at få lov til at handle med ham – for hans champagner er jo de bedste. Vi er tilbøjelige til at give ham ret.

Indkøbskurv

Regioner

Årgang

Drue

Organisk

Pris