Orangevin – hvad er det?
Hvad er orangevin egentlig? Kort fortalt er det en hvidvin, der bliver lavet som rødvin.
Alt hvad der er i den grønne drue af skind, saft og kerner gæres sammen, og da det er i skindet farvestoffet sidder, giver det vinen en mørkere farve end normalt. Vinene får et orange skær, og har mere fylde og tanniner. Smagen er tør, og hen imod orangeskal, kvæder og tørrede abrikoser.
Er orangevin en trend eller er det kommet for at blive?
Når vi importerer vin, skæver vi meget til det ovenstående, men er stadig af den overbevisning at vinene først og fremmest skal smage godt og være value for money. De fleste af de vine vi har, er fra mindre producenter, som passer godt på deres jord og har fokus på at lave god vin under hele processen. Orangevin er trendy, men er faktisk en gammel vintype, der har fået comeback i stor stil.
Mere rå end hvidvin
Orangevin er en mere rå og vild udgave af hvidvin – en hvidvin på naturlige steroider eller en fuldkorns-hvidvin, om man vil. Farven afhænger i høj grad af druesort og tid med skindkontakt. Tiden med skindkontakt udvikler også smag, struktur og mundfølelse. Jo længere tid med skindkontakt, jo kraftigere vin i flasken.