Le Fief Noir

Autentisk og enkelt

På facaden til vingården står der skrevet ”Dom et Alex”, så man ved at her regerer enkelthed og noget autentisk.

Begge vinmagerne, Alexis og Dominique, er stolte af Le Fief Noir. De er ydmyge omkring deres måde at arbejde og være på. De overtog vingården i 2014. De mødtes i Corsica.

De forklarer: ”Vi former vingården, så den ligner os og tillader os at arbejde på vores måde. På samme tid bibeholder vi stedets sjæl. Hvis vinen er et æstetisk projekt, handler det I bund og grund om hvad der er bag etiketten og flasken. Det er det vigtigste.”

Det handler om at tage chancer og turde satse på forandring. Det handler om at bruge energi på de vigtige beslutninger og nyde hvert sekund. De har været længe undervejs, og rejsen mod det helt rigtige område har heller ikke været nem. Valget faldt på Domaine des Chesnaies, i Saint Lambert du Lattay.

De har ændret produktionen, se den blev økologisk. De sænkede sulfitindholdet i vinene og lod vinene passe sig selv med kærlig overvågning.

Terroir og sort skifer

Jorbunden består primært af sort skifer, deraf navnet ”Noir”. Skiferen her er formet over 30 millioner år. Skiferen ligger i lag, hvilket gør den perfekt til vinstokke, hvor rødderne kan gå på opdagelse efter næring. Det store rodnet jagter mineraler, hvilket kan smages i vinene. Især deres Chenin får det bedste ud af den sorte skifer. Fuld smæk på friskhed of mineralitet.

Le Fief Noir dyrker deres druer på økologisk vis. Chenin, Cabernet og Grolleau vokser i rig jord med høj diversitet. For Le Fief Noir er jorden førsteprioritet som vinmagere. Valget af druerne afhænger af jordbunden.

“Vi har meget manuelt arbejde for at bevare den enkelte drues kvaliteter. Det vigtigste er høsten. Vi høster ved håndkraft, hvilket bedst bibeholder druernes aromaer og integritet. Vores mål er ret simpelt: få det bedste ud af hver enkelt drue.”

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
Indkøbskurv

Regioner