Radio-Coteau

– amerikansk vin fra Californien

Radio Coteau er et udtryk, som stammer fra den nordlige ende af Rhône-dalen og betyder noget i retning af ”word of mouth” aka ”I heard it through the grapevine” (Marvin Gaye R.I.P.) eller mere direkte oversat ”radioudsendelse fra bjergsiden”.

Området ligger ud til Sonoma Coast, oppe over San Fransisco og ud mod vandet ved Green Valley og Russian River Valley. Dette medfører et varierende kystklima, som især klæder Pinot Noir og Chardonnay-druerne, da de trives bedst, når der ikke blot er varmt.

Konceptet blev etableret af Eric Sussman i 2002 med det formål at udvælge regionens bedste vingårde/-marker og producere vine med tydelig terroir og balanceret frugt. Radio-Coteau har fokus på bæredygtighed, biodynamik, naturlighed og ikke intervenerende kælderarbejde i bevidstheden om, at det giver mere unikke vine, som afspejler stedets og årgangenes individuelle udtryk.

Da Kenn Husted besøgte dem, var det ligesom at komme hjem til en del af familien, man ikke har set længe. Gæsteværelset i hovedhuset blev taget i brug, og om morgenen trissede Eric og hans kone rundt i morgenkåber. Der blev lavet morgenmad og hygget. Bagefter blev grisene besøgt og kløet lidt bag ørerne, så over i urtehaven og rode lidt, og til sidst ud i vinmarkerne. De er ægte og afslappede vinbønder, men dybt seriøse omkring deres vinproduktion. De er med tiden blevet meget anerkendte verden over. Og det kan vi godt forstå. Vi lytter i hvert fald gerne til Radio-Coteau hele dagen og anbefaler alle at tune ind på den station, som er med til at sætte nye standarder for californisk vin.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
Indkøbskurv

Regioner