Husted Vin Charles Smith Smagekasse vol 2

Ny fantastisk Charles Smith smagekasse
StkPris
1+1.099,00kr.
1.099,00kr.
Føj til ønskeliste

Husted Vin Charles Smith Smagekasse vol 2

Vi har rystet posen og fundet flere lækkerier frem fra kultvin-mageren Charles Smith.

Denne gang skal vi lidt rundt i hans forskellige serier, så der er noget for enhver fan af amerikansk vin (nogle af dem med tydeligt europæisk præg).

I denne kasse finder du:

Charles Smith Chateau Smith Cabernet Sauvignon

I Bordeaux blandes Cabernet Sauvignon med Merlot og bliver til nogle af de største franske vine. Charles Smith er ikke en mand, der følger normerne så hans CS er mixet med 2% Petit Verdot og 1% Cabernet Franc. Og så har han kaldt den for ”Chateau Smith” som en lille kommentar til det prestigefyldte i at have sin egen slotsvin. Vinen er fokuseret og karakteristisk, med noter af saftig mørk blomme, solbær, tobak og chokolade draperet i ganske fine tanniner. Samtidig kan den være lidt krydret eller urtet i smagen, som det er typisk for europæiske CS’er, men dog stadig med god fylde. 60% af mosten er gæret i gamle franske fade og de sidste 40% har fået nye franske fade for at tilføre kompleksitet. Køb den hvis du vil prøve en West Coast Bordeaux-esque Cabernet Sauvignon, som er tro mod sine rødder og så alligevel er helt sin egen.

Charles Smith Boom Boom Syrah

Igen afslører navn og titel på denne vin straks hvad du får: en eksplosiv vin, som med vanlig Syrah-mørke og fylde, høje tanniner og en god omgang syre, er som en kraftbombe. Boom Boom! Syrah er en vin med noter af mørke frugter som solbær, boysenbær, en eftersmag af et godt skud sort peber og et touch af allehånde, og dermed masser af fylde til at danse med kødet på din tallerken.

Charles Smith laver vine i et bjergrigt område nær havet, hvilket gør klimaet svingende i forhold til både temperaturer og nedbør. Netop derfor bliver det muligt at lave vine i europæisk stil. I denne vin læner Charles Smith sig da også opad stilen fra Rhône og tager afstand fra amerikansk eller australsk Shiraz, hvor druerne får masser af sol, varme og deraf fedme.

I stedet byder Boom Boom! Syrah på meget mere peber, krudt, mørk chokolade og lakrids mens den bibeholder en god friskhed, så det ikke bliver for tungt. Så søger du en let vin til fisk eller vegetarisk mad, er det ikke Boom Boom! Syrah du skal vælge, da den er for dominerende. Derimod går den hånd i hånd med det røde oksekød. Køb den fordi du er modig og klar på at prøve en bullshit-fri vin fra en enestående vinmager, der laver amerikansk vin på europæiske dyder, smagfuldt og dybt men ikke for kompliceret.

Cs Cabernet Sauvignon – bedste value for money Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er en drue som trives rigtig godt i Amerika, og i Washington State. Problemet er bare, set med vores øjne, at amerikanerne er så glade for fadlagring, at det ofte stjæler alt opmærksomhed og bliver overdøvende for smag og drikkeoplevelse.

Med denne CS har Charles Smith igen formået at lave en vin, hvor fadlagringen er integreret super flot. Den er tæt og mørk, har rundhed, fylde, masser af solbærnoter, et skud tobak og en silkeblød og lang eftersmag. Markerne ligger højt med god elevation og retvendte skråninger, som giver velmodnet frugt. Efter afstilkning og gæring på naturlig gær under temperaturstyring, hviler ca. 50% på nye franske egefade og resten på rustfri ståltanke.

Den flaskes ufiltreret og resultatet er ganske enkelt helt perfekt. Leder du efter den perfekte bøf-vin, kan du roligt stoppe nu.

Fun fact: Den originale tanke var kun at producere én vin, nemlig den bedste value for money Cabernet Sauvignon nogensinde i Amerika. Vi synes bestemt det er lykkes meget godt, og succesen er da også blevet rullet ud og flere vine er kommet til i Substance-serien – alle med samme høje kvalitet og fine pris.

Vinens label finder inspiration i det periodiske system, og Cs er jo helt oplagt til en Cabernet Sauvignon, især når vinmagerne også hedder Charles Smith. I den virkelige verden står CS for Cæsium, et blødt, skinnende metal, der fortrinsvis bruges i ur-produktion.

Sb Sauvignon Blanc

Normalt er Sb-druen forbundet med høj syre, stikkelsbær, asparges, ja nogle vil endda sige kattetis. Men det har Charles Smith formået at tage lidt afstand fra i denne vin ved at give den noget fylde, lidt fad og et skud malolaktik.

I og med den også har fået lidt alder, hviler den på en eller anden vis i sig selv, og det er yderst klædeligt. Vinen er rank og tør (0% restsukker!).

En aromatisk vin som har noter af grape, citron timian og østersskaller, og dermed holder fokus uden at kamme over i parfumeafdelingen. Faktisk læner den sig op ad forbillederne i Loire-dalen tilsat et skud amerikansk rundhed og dybde.

Er du til de New Zealandske versioner, bliver denne nok ikke din nye favorit, men køb den fordi du har lyst til at prøve et nyt take på en Sauvignion Blanc. Måske deler du vores begejstring. I øvrigt er vinen en flot ledsager til en or’n’lig omgang Moules Frites.

Porcospino Primitivo – Charles Smith’s amerikanske europæer

Denne vin er lavet på den drue, som i Italien kaldes Primitivo og i Californien, Zinfandel. På trods af Charles Smith’s amerikanske ophav, har han valgt at gå med den italienske betegnelse.

Måske for at være lidt på tværs, måske for at vise, at stilen netop ikke er flappy, ligegyldig og sødmefyldt californisk, men derimod italiensk power, der sparker røv helt nede fra støvlehælen.

Druerne stammer fra Northridge Vinyard, plantet i 2003, som ligger på en skråning over Colombia Rivers flodbred. Under det øverste jordlag findes et lag af kalk og basalt, som gør jorden særlig rig på calcium og jern, og som stokkenes rødder skal slås med. Det munder ud i en dyster Primitivo, hvor mørke noter af sorte kirsebær, blomme og sødt bagværk sammenflettes med tørrede urter, kølige sten og aske, og fine, fine tanniner.

Faktisk leverer Charles Smith her en dyb, overbevisende og seriøs Washington-vin. Køb den fordi den er et helt særligt fund – en kraftvin pakket godt ind i den perfekte fadlagring.

Den går yderst godt i spænd med BBQ feks. spareribs, lam eller vildt.

Northridge Barbera

Mød vores favorit fra Casa Smith, en spot-on amerikansk Barbera, som hylder sit italienske ophav. Vinen er dyb og jordbunden og svømmer over af mørk, moden frugt som solbær, brombær og kirsebær. Den er rund og fyldig med et strejf af krydderier, solskin og chokolade men stadig velbalanceret. Også i syre og tanniner.

Den klassiske Barbera-friskhed fuldender billedet. Druerne stammer fra Northridge Vinyard, plantet i 2003, som ligger på en skråning over Colombia Rivers flodbred. Under det øverste jordlag findes et lag af kalk og basalt, som gør jorden særlig rig på calcium og jern, og som stokkenes rødder skal slås med.

Måske er det derfor at denne vin er så fuld af mod og power på den afdæmpede og balancerede måde. Køb den, fordi du vil give en amerikansk Barbera den opmærksomhed, den fortjener.

Producent

Produkttype

Indhold

75

Alkohol

0

Økologisk

Naturvin

Biodynamisk

Indkøbskurv

Vind et gavekort på 500 kr. til Husted!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. der frit kan bruges på steder i Husted familien.