Maury Vintage Rouge
Smuk og rund dessertvin lavet på den mørke Grenache-drue og hedvins-metoden. Alkoholprocenten holdes lavere, ca. 16% mod portvinens 20%, hvilket giver vinen en uimodståelig lethed kombineret med stor smagsfylde.
Farven er dyb rubinrød, noterne er frugtige med fokus på de røde og sorte frugter som kirsebær, blomme og figen. Den er fyldig med en fin struktur men stadig frisk og frugtig i smagen, og går derfor super til en god chokoladedessert.