Pet Nat smagekassen
Fantastisk smagekasse med hele 6 forskellige bud på Pet Nat – også kendt som pétillant-naturel – er en mousserende type vin, der i øjeblikket er meget populær.
Pet Nat Bambule P!
Pet Nat er en forkortelse for Pétillant Naturel, der ganske enkelt er fransk for ”naturlige bobler”. Og denne skønne perlende vin er lige præcis det: 100% naturlig uden hverken tilsat gær, sukker eller sulfitter.
Her får du helt ren druesaft, ganske enkelt. Vinen er fremstillet på ancestrale-metoden, der med sin oprindelse i Frankrig er den ældste tilgang til produktion af boblende vin. Her presses hele klaser og den naturlige gæring startes. Inden denne er helt afsluttet, kommes vinen på flaske, og den sidste rest sukker fra druerne omdannes til perlende bobler i selve flasken.
Weingut Beck bruger forskellige blends alt efter årgang, men denne er lavet på Pinot Noir. Det giver en vin med en ganske svag og smuk rosa farve, og en delikat duft af hindbær og litchi-frugt. Her er slet ikke så meget power som i en Champagne, men de diskrete bobler er friske og livlige. Kombineret med en skøn syre og en fin sødme i finishen er denne vin yderst behagelig og let drikkelig.
Fun fact: Bambule!, siger du? Judith Beck har bildt os ind, at ”Bambule” på den lokale dialekt betyder ”hullabaloo”, hvad end det så er. Hun mener, at hendes vin laver så meget larm under gæringen at det er ”det rene hullabaloo”. Alle de vine med Bambule!-stemplet på er garant for hendes særlige take på naturvin, og det har hun rigtig godt styr på, larm eller ej.
Vi siger pænt ja tak til Bambule! og det bør du også.
Integrale Rosato Frizzante
Økologisk og ufiltreret rosé Pet Nat
Druerne til denne slubrevin er håndplukkede. De får lov til at hygge sig i flasken, hvor ancestrale-metoden sørger for liflige bobler. Vinen har en sart og smuk rosa farve.
Smagsnoter er rosenblade, jordbær, kirsebær, hindbær og granatæbler. Det er en letbenet vin med en frugtig og sprudlende fornemmelse. Tør, men forfriskende tørstslukker.
Nyd den til forretter, friske oste eller som aperitif på terrassen.
Et godt blend af lokale druer fra de Euganske bakker imellem Venedig og Verona. Forfriskende og let i alkohol (10,5%). Ufiltreret og naturlig samt intet sukker tilsat.
En sommerbasker uden tømmermænd!
Dom Nature
Målet er en Pet Nat til gastronomi!
Vinen er lavet på Chenin Blanc og Chardonnay. Vi har allerede fra Terra Vita Bulles de Schiste Pet Nat, den er en mere easy drinking vin, hvor vi her med Dom Nature er mere kraftfuld og mere på den modne frugt side.
Terra Vita Vinum vinhuset er kendt for sin bæredygtige og økologiske tilgang til vinproduktion,
Dom Nature vinen er særlig bemærkelsesværdig på grund af de naturlige gærstammer og den minimale intervention i vinificeringsprocessen.
Vinen er som skrevet tidligere lavet på Chenin Blanc og Chardonnay druer fra vinstokke, der dyrkes uden brug af kemikalier og pesticider, hvilket giver vinen en naturlig og autentisk smag. Den minimale intervention betyder, at vinen får lov til at gære og udvikle sig naturligt, uden brug af tilsætningsstoffer og kunstige kemikalier.
Resultatet er en vin, der udstråler renhed og friskhed, samtidig med at den er kompleks og nuanceret.
Dom Nature fra Terra Vita Vinum vinhus er en mousserende vin lavet på af økologiske druer ved traditionel metode. Den er tør og frisk med noter af grønne æbler og citron, og har en fin boblestruktur.
Nyd den til:
- Østers – en klassisk kombination og går godt sammen på grund af vinens friske og syrlige smag, som komplimenterer østersens saltede smag.
- Sushi – et god match med sushi på grund af vinens friske smag og tørre finish, som balancerer de fedtede og rige smagsoplevelser i sushi.
- Kyllingesalat – En frisk og let kyllingesalat med en citrusbaseret dressing er et god match, da vinens syrlige smag vil forbedre smagsoplevelsen af salaten.
- Grøntsagsretter – Friske og lette grøntsagsretter såsom grøntsagstærter, friske salater og grøntsagssupper vil også være glimrende på grund af deres lette smag.
Alt i alt udmærker denne vin sig ved at tilbyde vinelskere en autentisk, bæredygtig og velsmagende vinoplevelse, der afspejler Terra Vita Vinums ønske om at skabe vine på en måde, der er skånsom for både miljøet og menneskene.
Prout Impérial Petillant
En Pet Nat på klassiske druer fra området samt et par internationale druer. Vi har Marsanne, Roussanne, Viognier, Sauvignon Blanc og Chardonnay.
Der er kun lavet 8000 flasker.
Valentina Passalacqua, FrecciaBomb Rosé
Denne her er ret sjov. Pet Nat er den gamle måde at lave boblende vin på, hvor fermenteringen sker i flasken, og på den måde dannes der lette bobler.
Freccianera er en sammentrækning af Freccia som er gær på Italiensk, og så nera, som dækker over druen Nero Di Troia, den sorte drue fra byen Troja, som ligger en times kørsel fra Valentinas vingård.
Hun høster druen i begyndelsen af august. Dem presser hun og laver en almindelig vin ud af. Så høster hun endnu en omgang Bombino, men først i oktober, og den most ligger hun på køl til foråret.
I foråret hvor det bliver varmere tilsætter hun mosten fra køleren til den almindelige vin, sætter kapsel på, og ligger dem ud i et drivhus, så de kan nyde godt af forårssolen. Når den ”nye” vin bliver tilsat begynder vinen at gære i flasken og det er det der gør at der kommer bobler i.
Valentina siger, at det er ligesom at vinen bliver genfødt, og det skal den da blive under den skinnende sol, og helst efter månekalenderen, så den kommer godt på vej.
Hvordan smager den så: Det er et frisk pust af eksotiske frugter, og storduftende blomster. Lettere perlende, sødmefyldt og letdrikkelig med sine 9,5%
Christoph Edelbauer Pet Nat, Zweigelt Rosé
Pet Nat er en forkortelse for Pétillant Naturel, der ganske enkelt er fransk for ”naturlige bobler”. Denne skønne økologiske 1. årgang af en rosé-variant på Zweigelt fra østrigske Christoph Edelbauer er virkelig fuldendt. Vinen er fremstillet på ancestrale-metoden, der med sin oprindelse i Frankrig er den ældste tilgang til produktion af boblende vin.
Her presses hele klaser og den naturlige gæring startes. Inden denne er helt afsluttet, kommes vinen på flaske, og den sidste rest sukker fra druerne omdannes til perlende bobler i selve flasken. Præcis som sin søster, Edelbauers orangevin, har denne lyse rosafarvede vin mange fine og komplekse komponenter af friske blomster, vilde bær, sommer og sol.
Smagen er fyldig og ”mousset” med en snert af jordet natur. Den er perfekt som aperitif en varm sommerdag, til en kødfuld salat eller måske en vegetarisk frokost. Generelt er denne rosé bare lige i skabet.