Hareter Zweigelt 2018
Zweigelt er en virkelig spændende drue. Nogle gange kan den være meget frugtet over mod de mørke bær, den kan smage lidt af chokolade, vanilje og cedertræ, altså de bløde og runde smage. Andre gange kan den være langt mere barket og have noter af muld, skovbund, kraft og kælder, Denne naturudgave af 100% Zweigelt har en meget klar duft og smag af både friske og lidt sure kirsebær. Men den er samtidig blød og elegant – en kombination som gør den smaskende lækker. En vin som nemt ryger ned, må vi jo nok indrømme. Køb denne vin og smag Østrigs no.1 røde drue og fornem Dr. Zweigelt’s botaniske eventyr. Planlægger du at servere en BBQ-kylling vil denne fine vin være en super kompagnon.
Fun fact: Zweigelt er den mest udbredte rødvinssort i Østrig og er botaniker Dr. Friedrich Zweigelt’s værk. I 1922 lavede han en krydsning af druerne Sankt Laurent og Blaufränkisch og kaldte den Rotburger. Druen spredte sig og blev senere kendt under ophavsmandens navn, Zweigelt.