Adegas Terra de Asorei - Selection Privada
Citron
Fersken
Melon
Adegas Terra de Asorei Selection Privada
Den korte version:
Gæv galicisk trylledrik på spansk Albariño
Adegas Terra de Asorei Selection Privada er en herlig spansk hvidvin lavet på Albariño druen fra Salnés-dalen i Rías Baixas.
Druerne er håndhøstet i september 2021 fra små plantager i Val do Salnés, Cambados, og har gennemgået kontrolleret gæring ved 16º C i 21 dage.
Efter tolv måneders lagring på bærme har den unge vin opnået en meget aromatisk intensitet, og med alkohol på 12%, 7 gram syre og ene gram restsukker per liter kommer den på flaske, hvor den fortsætter sin positive udvikling mod mere struktur og flere smagsnuancer.
Adegas Terra de Asorei Selection Privada er overraskende rig på smag, og med sine aromaer af modne citrusfrugter, stenfrugt og laurbær, er den utrolig frisk og frugtig. Den er herligt cremet, og der er en god balance mellem syre, sødme og alkohol samt en virkelig god teksturkvalitet.
For en hvidvin har Adegas Terra de Asorei Selection Privada en ganske usædvanlig lang og kompleks finish, som er rig og frugtig, frisk og livlig. Man fornemmer mineralerne fra marken, solen i druerne og kvaliteten i håndværket, kompleksiteten og den elegante balance.
- Guldmedalje hos Mundus Vini 2022
- Guldmedalje i Galicien Vin Guide 2019 og 2022
- 93/100 point for årgang 2018 i Peñín Guide 2022
- 92/100 point for årgang 2020 i Peñín Guide 2022
- 93/100 point Guía Peñín (Peñín Guide) 2020 (Spanien)
Adegas Terra de Asorei Selection Privada er et godt valg til enhver lejlighed. Serveres bedst afkølet til 10-12°C, hvor den kan nydes som aperitif eller som en perfekt ledsager til fisk, svinekød og bløde oste.
Den lange version:
I det barske og klippefyldte Nordspanien finder man Galicien; Bastionen i det yderste punkt mod nordvest, hvor den barske natur har sin rå, naturlige skønhed. Området er yderligere forskønnet ved at være hjemsted for nogle af verdens allerbedste hvidvinsmarker, og hér skiller Salnés-dalen i Cambados-regionen sig særligt ud.
Dette er stedet, hvor den fornemme Albariño-drue oprindeligt stammer fra, og vi er stolte af at kunne præsentere Adegas Terra de Asorei Selection Privada. Denne herlige vin er selvfølgelig lavet på 100% Albariño, og den er fra manden der ved, hvordan man får det allerbedste frem fra netop denne drue. Druerne til vinen er selvfølgelig fra Salnés-dalen, hjertet af Albariño, og Asorei Albariño holder fast ved traditionen, knowhow og den stil hvormed Albariño-druen bedst repræsenterer den samlede rigdom af både drue, vejr og de unikke jordforhold man kun finder i Rías Baixas regionen.
Om marken og jordforholdene:
Rías Baixas vinområde ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien, og er et af landets mest kendte vinområder. Det ligger i den nordvestlige del af landet, og er kendt for sin høje kvalitet af hvidvin, der primært er lavet på druen Albariño. Området har en lang historie med vinproduktion, der går tilbage til romertiden, og er kendt for sit unikke klima og geografi.
Rias Baixas er den ene af i de alt fem Denominacion de Origin (DO) i Galicien, som der er i dag. De øvrige er Ribeiro, Valdeorras, Ribera Sacra og Monterrei, og Rias Baixas er i dag de facto etableret som et af verdens bedste hjemsteder for hvidvin.
I dag betragtes dalen omkring Salnes som det område, der har det absolut bedste Albariño. Salnes ligger ud mod Atlanterhavet, hvor floden Umia munder ud, og området er centreret omkring Cambados. Navnet betyder noget i retning af "de lavtliggende floder", og der refereres naturligt til de dominerende floder i området. Den lokale historie er i øvrigt, at de fem floder stammer fra da Gud lavede verden og skulle hvile. I den forbindelse blev hånden placeret i Galicien, og floderne blev dannet af fingrene.
Jorden i Salnés-dalen er for det meste granitisk og sandet med løse, veldrænerende teksturer. Alluviale aflejringer samt grus, sand og ler omkring Sanxenxo, Meaño, Cambados og Ribadumia udgør forskellige jordtyper, sammen med lag af silt-ler dannet ved udmundingen af Umia-floden i Ría de Arousa.
De primære jordtyper i Rías Baixas er mineraltunge aflejringer af granit og skifer. Dog har de store floder og bifloder, der deler regionen, efterladt visse områder med betydelige lommer af alluviale og colluviale jordtyper.
Om sæsonen:
I Galicien kom 65% af høsten DO Rías Baíxas, der jo er berømt for sine Albariño-druer. Selv om det varme vejr førte til en lidt tidlig modning for nogle af druerne, blev der høstet 44 millioner kg - 27% mere end i 2020, der dog var en særlig lille høst. Der blev høstet fra den 14. til den 27. september, og kvaliteten var aldeles fremragende.
Om vinen:
Druerne til Adegas Terra de Asorei Selection Privada udvælges og varetages tålmodigt og hengivent af Lino Domínguez, næstformand for Adegas Terra de Asorei, og Sofía Vilanova, leder af ønologi og vinfremstilling, som stolt fortæller; "I vores 60 hektar store vingård i Salnés-dalen, i området Rías Baixas her i Galicien, investerer vi al vores ekspertise, videnskabelige viden og menneskelighed i at dyrke Albariño-druer og producere autentiske, karismatiske, højkvalitetsvine, der stræber efter at blive verdenskendte.
Selvom traditionel vinfremstilling er fundamentet i vores virksomhed, har vi påtaget os nye forretningsprotokoller for at tilpasse os oprindelses- og kvalitetskontroller for at modtage "Galicia Quality" -mærket. Vi har også gennemgået en revision for at opnå certificering til ISO 9001 og 14001.
Vi ønsker, at du opdager os, smager vores vine, bliver bevæget og vil dele vores kærlighed til Galicien og dets kultur. Terra de Asoreis Albariño-vine er virkelig en del af den atlantiske kunsttradition."
Vinificering:
Adegas Terra de Asorei Selection Privada er lavet med 100% Albariño druer, som blev særligt udvalgt og håndhøstet ved optimal modenhed i september 2021 fra små plantager i Val do Salnés, Cambados i kasser af 16 kg, hvorefter de gennemgik kontrolleret gæring ved 16º C i cirka 21 dage i rustfrit ståltanke.
Efter tolv måneders lagring på bærme kommer denne unge vin, der allerede nu har opnået en meget aromatisk intensitet, med sin alkohol på 12%, 7 gram syre og ene gram restsukker per liter på flaske, hvor den fortsætter sin positive udvikling mod endnu mere struktur og endnu flere smagsnuancer.
Farve:
I glasset præsenterer Adegas Terra de Asorei Selection Privada en smuk, intens nuance af strågul med bløde gyldne toner. Man fornemmer allerede hér, at der er tale om en vin tæt pakket med smag.
Duft:
Næsen bydes velkommen med en høj intensitet af herlige aromaer. Der er noter af aromatiske urter, modne abrikoser, nektarin og mispel, balsamico og de 12 måneders bærmekontakt har givet delikate noter af blidt ristet brød, marcipan, kage og en salt finish.
Smag:
Hér følges naturligvis op på duftens noter. Man bliver overrasket over, at vinen kan være så rig på smag, mens den samtidig med sine aromaer af modne citrusfrugter, stenfrugt og laurbær er utrolig frisk og frugtig.
Den er herligt cremet med meget volumen, og der er en god balance mellem syre, sødme og alkohol samt en virkelig god teksturkvalitet.
Afslutning:
For en hvidvin ganske usædvanlig lang og kompleks finish, som er rig og frugtig, frisk og livlig. Man fornemmer mineralerne fra marken, solen i druerne og kvaliteten i håndværket.
Kompleksiteten og den elegante balance i denne vin, stammer fra en meget flot syre, et godt battonagearbejde og 12 måneders kontakt med dens bærme.
Vinen er god til:
Adegas Terra de Asorei Selection Privada er en velsmagende og behagelig hvidvin, der er et godt valg til enhver lejlighed. Den er bedst serveret afkølet til 10-12°C, hvor den kan nydes som aperitif eller som en perfekt ledsager til fisk, svinekød og bløde oste.
Second opinion:
Det er ikke kun os, der er begejstrede for dette pragteksemplar af en hvidvin; Adegas Terra de Asorei Selection Privada har høstet mange roser fra kritikere og anmeldere, blandt andet:
- Guldmedalje hos Mundus Vini 2022
- Guldmedalje i Galicien Vin Guide 2019 og 2022
- 93/100 point for årgang 2018 i Peñín Guide 2022
- 92/100 point for årgang 2020 i Peñín Guide 2022
- 93/100 point Guía Peñín (Peñín Guide) 2020 (Spanien)
Bonusinfo:
Adegas Terra de Asorei Selection Privada´s etiket er nærmest en form for visuelt digt, hvor en krans af seks A'er smukt, enkelt og elegant danner en stjerne eller et krystal. Disse seks A'er indkapsler ånden i vinhusets fællesskab: Albariño, Autentisk, Adega (oversat til "vineri"), Atlanterhavet, Art (Kunst) med Amore (Kærlighed). De seks A'er, repræsenterer også de seks familier fra Salnés-dalen, der med en langvarig vinfremstillings tradition, gik sammen i begyndelsen af det 21. århundrede for at drive denne vingård som en familievirksomhed, der kombinerer traditionel galicisk ekspertise med viljen til at tilpasse sig en åben, konstant skiftende verden. Som med alt andet rigtig godt i denne verden, findes der dog ikke uendelige mængder af Adegas Terra de Asorei Selection Privada, og der er således kun frigivet 6.666 nummererede flasker.
God til
Strik og Drik
Vinsmagning
Hygge
No Bullshit