Rosévin

Kvaliteten og bevidstheden omkring rosé er steget kraftigt de seneste år, så servér trygt rosé næste gang, der skal hygges om bordet eller flettes fingre i parken. Det, der kendetegner en god flaske rosé, er ganske enkelt: DRINKABILITY.

Eventyrlige rosévin

Rosévin opfattes måske af nogle som noget nymodens pjat, men intet kunne være fjernere fra sandheden. Rosévin er langt fra nyt.

I Homers Odyssé (ca. 8. århundrede f.Kr.) spiller en "gylden vin" en altafgørende rolle for vores helt. Rosévin var en almindelig drik i det antikke Grækenland, og derfor er der højst sandsynligt tale om rosévin, da Odysseus og hans mænd landede på Kyklopøen, som var beboet af enøjede giganter. Her stødte de på kyklopen Polyphemus, som kort fortalt fangede Odysseus og hans mænd i sin hule og gik i gang med at spise dem én efter én. Der var derfor brug for en snedig plan.

Odysseus fortalte Polyphemus, at han havde en speciel drik fra sit hjemland, som kyklopen helt sikkert aldrig havde smagt før. Odysseus sagde, at vinen var for alt stærk til almindelige mennesker, og at kun en stærk kyklop som Polyphemus kunne drikke den. Polyphemus, som var stolt og en smule forfængelig, ville bevise sin styrke ved at drikke vinen. Vinen smagte ham. Polyphemus var begejstret, og han drak og drak i enorme mængder. Han vidste heldigvis ikke, at selvom vinen var tillokkende med sin forfriskende søde smag, så var den også temmelig stærk.

Polyphemus blev snart i godt humør oh begyndte at synge og danse rundt. Der gik dog ikke længe før han endte med at falde om af vinens virkning. Nu øjnede Odysseus og hans mænd sig mulighed for at slippe væk fra hulen og ned til deres skibe.

At Polyphemus' far så viste sig at være selveste havets gud Poseidon, og at denne forbandede Odysseus og forårsagede ham utallige vanskeligheder på hans videre færd hjemad, ændrer ikke på, at man altid bør have mindst én god flaske rosévin på køl. Den smager fantastisk, den gør dig i rigtig godt humør, og hvem ved; måske redder den dit liv en dag.

Hvad er rosévin egentlig?

Rosévin laves hovedsageligt på to forskellige måder: Ved Saignée-metoden "tapper" (saignée) man en del af en ung rødvin fra gæringstanken, efter at den har haft kort typisk 6-24 timers kontakt med drueskindet, hvorefter den separat gærer videre og bliver til rosévin.

Ved Maceration lader man drueskindet gære med mosten i en kort periode, typisk 12-48 timer. Jo længere tid skindene er i kontakt med mosten, jo mørkere og mere intens bliver farven på rosévinen. Efter maceration fjernes skindene, og mosten gærer færdig uden dem.

Rosévin fås også i 2 forskellige udgaver; nemlig som den klassisk “stille” rosévin i stil med rød- og hvidvin, og som den boblende, mousserende rosévin, f.eks. Champagne eller Crémant i Frankrig eller Cava i Spanien, hvor bobler skabes ved at lade vinen gennemgå en anden gæring i flasken.

Uanset hvilken metode der bruges, er målet at opnå den ønskede farve og smagsprofil for den pågældende rosévin.

Hvor kommer rosé fra?

Fundamentet for enhver god vin er naturligvis druerne, og her er Grenache, Syrah, Cinsault og Pinot Noir blandt de populære druesorter til rosévin. De geologiske jordbundsforhold og klima spiller selvfølgelig også ind, og hér kan man typsk sige, at et varmt klima giver druer med højere sukkerindhold, der kan resultere i mere alkoholholdige rosévine.

Frankrig er den største producent af rosévin i verden, og her er især Provence-regionen kendt for sine nærmest pink lyserøde, tørre rosévine lavet af for eksempel Grenache-, Syrah- og Cinsault-druer.

Rosévin produceres desuden overalt i verden og der findes således fremragende eksemplarer fra Italien, Spanien, Tyskland, Østrig, USA og alle de andre stolte vinproducerende lande kloden over.

Hvornår drikker vi rosé?

Rosévin kan være meget forskellig og bruges til forskellige anledninger. Der er en rosévin til enhver lejlighed, og den er en sikker solskinsbebuder på niveau med Københavns jazzfestival.

Når du skal vælge den rette rosévin til netop dét formål, du har i tankerne, bør du overveje et par enkelte faktorer. Når du ved, om den skal være mousserende eller ej, bør du tænke på syrebalancen. Rosévin har typisk et noget højere syreindhold end rødvin. Sørg for at vælge mad, der kan spille op mod dette for at undgå, at vinen opleves som for bitter.

Rosévin er en let til medium fyldig vin. Vælg gerne mad, der ikke er for tung eller fed. Den typiske rosévin er derfor med andre ord ikke super velegnet til for eksempel gullash eller wokstegt and med ingefær og chili.

Rosévin findes i en række forskellige farver fra lyserød til dyb pink. Det giver dig mulighed for evt. et lege med at vælge mad, bordpynt osv med lignende farver for at skabe en visuelt gennemgående “tråd”.

Man kan også sammensætte et helt tema, hvor man som apéritif kan nyde en mousserende rosé med nogle chips eller andre lette snacks. Vinen vil med spille op mod salten derfra med sine friske bobler og livlige syre. Lidt senere kan en tør rosévin med fordel serveres med noget grillet laks, salat med fetaost og lyserøde oliven, og til sidst kan en sød rosévin med friske danske jordbær og fløde til stor begejstring runde måltidet af, så man til sidst føler sig i den syvende himmel lykkeligt svævende på den fineste fjerlette lyserøde sky.

Sådan serverer du rosé

Rosévin skal serveres koldt som hvidvin – og hellere iskold end tæt på lunken. Har du en isspand ved hånden til at opbevare flasken i efter åbning, skaber det kun ekstra god stemning.

Servér rosé i glas der ikke er for store (brug gerne hvidvinsglas) og skænk ikke for meget op, da temperaturen stiger hurtigt i glasset.

Skål!