Mas des Restanques Vacqueyras Blanc
Mød dem, der har lavet din vin
Vinhuset, som egentlig blot er en smuk lille gård, er beliggende i cru-byen Vacqueyras. Da vi besøgte dem for nyligt, blev vi mødt af ægte fransk idyl, med sol og fuglekvidr og et lille springvand i gårdhaven, hvor vi straks blev placeret med et glas vin. Det er udelukkende kvinder, som står bag Mas des Restanques, og vi havde da heller ikke siddet længe, førend familiens gamle mormor og en del andre ældre mennesker var samlet omkring os, for lige at få en lille aperitif og sige hej.