Juris Pinot Noir Reserve
Køb 6 stk. og spar 10%
Champignon
Hindbær
Kirsebær
Pinot Noir-druerne til denne vin får en forlænget macerationstid for at trække maksimalt ekstrakt og smag til vinen. Vinen lagres i et år i små nye fade og får efterfølgende lov til at hvile i 6 måneder på store, gamle egefade før der flaskes.
Det giver vinen en rundhed og en blødhed, lidt som en varm bourgognevin, men fordi der her er tale om en østrigsk vin, fornemmer man også en slags metallisk kølighed, som ikke er at finde i de franske varianter. Farven er flot rubinrød med violette reflekser.
Der anes noter af tobak fra fadlagringen, men den er ikke gennemtrængende. Både røde og mørke bærfrugter, som kirsebær og brombær og en snært kandiseret appelsin og urter træder frem. Tanninerne er velintegrerede med den sødlige frugt i overfladen, og så får man fornøjelsen af lidt krydret eg i finishen.
Prøv den til en beef wellington eller en svamperisotto, men her er mange muligheder! Generelt bare en super lækker mad-vin.
God til
Hverdagshygge
Sommerhus
Sommer i Danmark
Mød dem, der har lavet din vin
Historien om Juris og Husted Vin starter tilbage i 2005-6 stykker, hvor Kenn Husted var på skiferie i Østrig. Nysgerrig som han er, besøgte han selvfølgelig den lokale vinhandler, hvor han bad om at se butikkens to bedste ”value for money”-vine. Den ene var en vin, der var som så mange andre. Den var egentlig fin nok, men uden noget egentligt særkende, der adskilte den fra mængden. Den næste vin var noget helt andet, og den vakte bestemt interesse. Den var fra Juris Vingård, og det var en herlig frisk sag, der med sine mange nuancer og delikate noter gjorde et glimrende første indtryk. Kenn blev nysgerrig på mere, og han tog derfor kontakt til producenten Juris, som tilfældigvis skulle til vinmesse i København 3 uger senere. Hurtigt blev der sendt vinprøver afsted til Husted, så vi kunne se lidt mere af, hvad Juris har at byde på.