Massimago = det højeste niveau af velbefindende Lad os tage dig med til Veneto-regionen i det nordlige Italien. Til byen Valpolicella. Smukt ligger den, ikke langt fra Gardasøen, omkranset af store, ældgamle skove i et landskab fyldt med bakke og dal skabt og præget af ...
Lad os tage dig med til Veneto-regionen i det nordlige Italien. Til byen Valpolicella. Smukt ligger den, ikke langt fra Gardasøen, omkranset af store, ældgamle skove i et landskab fyldt med bakke og dal skabt og præget af Alperne og Lessini-bjergene. Hér har man (romerne) dyrket vin siden i hvert fald oldtidens femte århundrede, hvilket selve byens navn faktisk er et vidnesbyrd om; “Val” kan nemlig oversættes til “Dal”, “poly” betyder “mange” og da “cella” er “vinkælder (cellar)”, bliver det hele dermed til Val-poli-cella eller “Dalen med de mange vinkældre”.
Midt i dette historiske vinlandskab, i dalen Mezzane di Sotto, finder vi vinhuset Massimago, hvis historie strækker sig tilbage til 1883. De råder over ca. 33 hektar med skov, olivenlunde og selvfølgelig vinstokke. 12 hektar er fordelt i 14 parceller i 100-400 meters højde, hver med deres eget unikke mikroklima og undergrund rig på fossiler, hvide kalksten, kridt, ler og småsten. De omkringliggende bjerge og skove beskytter området mod de kolde nordlige vinde, mens Gardasøen mod vest sammen med blandt andet Adige floden både modererer temperaturen, sikrer en jævn modning af druerne og bidrager til biodiversiteten.
Hér har man det godt. Både som vindrue og så sandelig også som vinnyder. Igen noget, der ses i navnet. "Massimago" stammer nemlig fra det latinske "Maximum Agium", der betyder "det højeste niveau af velbefindende" - en filosofi, der gennemsyrer alt, hvad vingården foretager sig.
Massimago drives i dag af Camilla Rossi Chauvenet, og hendes vej til vinproduktion var langt fra forudbestemt. Hun kommer nemlig fra en familie af akademikere som læger og advokater, ja faktisk drak hendes forældre ikke engang vin. Men skæbnen ville det anderledes.
I 2003 besluttede Camilla's aldrende mormor, som indtil da havde boet på ejendommen og bortforpagtet driften af markerne til det lokale kooperativ, sig for at flytte til en mere seniorvenlig bolig. Camilla havde elsket gårdens idylliske fred og ro siden hun var barn, og hun så en unik mulighed for at kunne komme til at gøre en forskel. Som kun 20 år gammel tog hun springet og overtog både bygninger, maskiner og marker. Fast besluttet påbegyndte Camilla en omfattende uddannelse inden for vinproduktion. Hun startede med at studere agronomi ved universitetet i Padova. Dette supplerede hun med et speciale i planteavl på universitetet i Madrid, hvilket hun så lige rundede af med et studie i ønologi på universitetet i Montpellier.
Camillas tilgang til vinproduktion er præget af en dyb respekt for traditionen, kombineret med en åbenhed over for innovation og især bæredygtige praksisser. Hendes mål er at skabe vine, der ikke blot afspejler Valpolicella's terroir, men også bringer noget nyt og friskt til bordet. I begyndelsen tænkte hun, at hun kun ville lave en lille mængde vin. Hun ville skabe nye milepæle; vine, der kunne inspirere og vise nye veje, og at et lille ”bed and breakfast” i det charmerende hus blandt hendes vinmarker sammen med den lille mængde af meget tankevækkende vine af ypperste kvalitet, ville være nok til at dække udgifter, så hun kunne hellige sig til et liv, hvor hun kunne dedikere sig til at eksperimentere og stræbe efter det bedste. Hvor hun kunne være vært, og give folk oplevelsen af at leve i harmoni med naturen, mens man tog sig tid til at værdsætte og nyde fantastiske vine og fremragende mad.
Camilla forstod dog snart, hvorfor så mange små vingårde enten gik konkurs eller solgte deres druer til kooperativer. Der er simpelthen så meget bureaukrati i at få godkendt vine, at små vingårde hverken har råd til at betale for alt papirarbejdet eller tid til det konstante benarbejde, der bagefter kræves for at holde de vine, der så endelig er sluppet gennem nåleøjet aktuelle hos restauranter og på hotellister.
Hun var nødt til at øge produktionen, så hun kunne ansætte nok folk til at hjælpe hende med at holde vingården økonomisk bæredygtig. Miljømæssigt kører hun også stadig bæredygtigt. Alle hendes marker og vine er økologiske, og da de er stolte af traditionelt håndværk med god arbejdsmoral, foregår alt i hånden. Selvom produktionen stadigvæk relativt set er mindre end mange andres, laver Massimago nu alligevel heldigvis nok til jævnligt at kunne sende et par flasker i vores retning.
I 2008 investerede Massimago med Camilla i spidsen i en historisk ejendom kaldet Masseria Cuturi; en smuk ejendom med en gammel gård. Den tidligere ejer havde af uransagelige årsager gravet de århundrede gamle vinstokke op, men Camilla var fast besluttet på at bringe fordums storhed tilbage til disse unikke vinmarker, både ved at plante lokale Puglia-varianter af Primitivo, ved at pleje og beskytte de mindst 500 år gamle oliventræer, og ved at vogte over de årtusind gamle skove. Området emmer af historie. Kejser Frederik II tilbragte tid her i løbet af 1200-tallet, og de gamle arkæologiske steder, der kan dateres tilbage til omkring 300 f.Kr., er alle uvurderlige for området. Det er meget vigtigt for Camilla, at disse skatte ikke falder i hænderne på nogen, der bare ødelægger det hele i jagten på en hurtig skilling.
Valpolicellas vinproducenter var traditionelt set mænd fra familier med flere generationer af vinavlere. Mænd, der uden nytænkning, møjsommeligt, og måske lidt fantasiforladt, fulgte og overholdte nøjagtige protokoller, metoder og smagsprofiler.
Camilla Rossi Chauvenet vil i stedet fortælle historien om Valpolicella og alle dens forviklinger ved at give nye forfriskende bud på områdets historiske vine; Amarone, Ripasso og Valpolicella i forsøget på at gøre dem mere tilnærmelige og forståelige.
Dette gøres i en strålende og moderne stil med stor drikkebarhed, alsidighed, balance, struktur og bouquet, som for eksempel i deres meget roste "Conte Gastone" Amarone; en vin "født af ønsket om at nyde Amarone til daglig brug".
Camilla Rossi Chauvenets tilgang har fra begyndelsen sikret, at Massimago nærmest vælter sig i internationalt anerkendte guldmedaljer, priser, udmærkelser og hædersbevisninger.
Det er virkelig imponerende, hvordan Camilla på så kort tid fra sin opstart på tværs af forskellige italienske vinregioner og druesorter, har kunnet opnå så stor anerkendelse - både for klassiske velkendte Valpolicella-vine som Amarone, og for de nyere projekter i Puglia med Primitivo-druen.
Er man i nærheden af Valpolicella, er man selvfølgelig mere end velkommen til at kigge forbi Camillas Massimago, hvor der ud over en sublim restaurant, også tilbydes overnatning i 3 vinhoteller, nemlig på Wine Relais i ejendommen i Mezzane di Sotto, i Wine Suites lejligheder i Verona, eller i et smuk gammelt tårn fra 1300-tallet i Padova, hvor man får mulighed for at fordybe sig i vingårdens atmosfære og virkelig opleve "det højeste niveau af velbefindende", som navnet Massimago lover.
Kig også ind hos Husted Vin, hvor vi altid har et godt udvalg – både online, og i vores butikker.