17. OKTOBER
Mandag morgen gik turen til Kastrup Lufthavn. Kl. 14.00 landede jeg i Olbia, Sardinien, blev hentet og kørt til hotellet, sammen med de andre deltagere i Benvenuto Vermentino. Der var blandt andet kollegaer fra Danmark og Tyskland. Vi mødtes med vores vært til frokost og fik en rundtur i den lille by, hvor vi blandt andet så det arkæologiske museum, hvor smagningerne og eventet ville foregå næste dag. Vi brugte aftenen på at smage de lokale vine, og et par af de vine, vi også skulle smage følgende dag.
18. OKTOBER
Kl. 09.00 mødtes gruppen af indkøbere på det arkæologiske museum i Olbia, hvor vi første dag skulle møde 7 producenter af Vermentino fra Sardinien. De fleste producenter var fra det nordlige Sardinien omkring Olbia, og havde den mest lokale drue med Vermentino Gallura (DOCG) – men også den lokale røde drue Cannonau, som var meget interessant. Minder om en let blanding af Grenache og Frappato, med meget karakter, hvis den får fad. Jeg startede med at smage vine hos La Contralta, som jeg havde store forventninger til. Vinene og ikke mindst deres labels levede op til mine forventninger. Der var erfaring hos producenterne og elegance og kant i vinene. Stort potentiale, men også store priser. Derefter var jeg på besøg hos Tibulas, som er en af de mest serverede vine i Olbia på restauranter. Fælles for hele dagen var at vinene var markant mere frugtige og sent høstede, i forhold til hvad jeg forventede. Tibulas kan vi godt forvente at se hos Husted. Efter frokost, hvor der var fri networking og smagning med producenterne, var der 3 yderligere smagninger, men jeg havde store forventninger til den følgende dag. Første dag bød på potentielle vine fra Mura, Tibulas og Contralta. Aftenen bød på en briefing og middag, hvor vi diskuterede dagens smagninger med de andre købere.
19. OKTOBER
Anden dag på museet og forventningerne var skruet op. Vi startede dagen hos Petra Bianca, som bød på lækker DOCG Superiore. Deres stokke gror helt ud til havet, og giver deraf en god mineralitet, men samtidig intens og parfumeret i næsen. En god syre og frisk finish. Er hevet med hjem til prøvning. Mange af producenterne har det tilfælles, at de har en limited edition vin, som kun bliver lavet i 2000 eksemplarer om året, hvilket både gør det eksklusivt og eftertragtet. Næste hus var hos min egen personlige favorit, som jeg kan se hos Husted. 4 forskellige ler-lagrede Vermentinoer, alle med glas-stoppere, frugtige, tørre og oxy i næsen. Smukke labels og rimelige priser. Deres fadlagrede Cannonau ”CanGrande” var min favorit på hele turen, og overraskende nok ikke engang Vermentino. Kæmpe ulve-regnbue-ekplosions-vibes på label. 3 mere samme dag, som ikke overraskede, og sidst men ikke mindst La Neula, som også virkelig begejstrede mig. De har smukke, enkle labels og vine opkaldt efter familie-medlemmerne. Familiens datter Julia præsenterede vinene, ”Julia”, frisk, ung og helt op at ringe i syren. God som aperetif, men samtidig elegant frisk Vermentino. ”Maddus” – den sent høstede, let macererede udgave af deres 2020 Vermentino, min personlige favorit af alle vine på hele turen, samtidig også den mest begrænsede producerede. Ønsker helt køleskab med denne vin! Efter dagens smagninger var der tid til en hurtig tur til en af Sardiniens mange smukke strande. Sidste middag og evaluering om aftenen med den søde gruppe af købere, umiddelbart var der enighed omkring favoritterne, og turene til vingårde den følgende dag blev planlagt.
20. OKTOBER
Jeg har sammen med to tyske købere aftalt med Julia fra La Neula, at hun henter os tidligt om morgenen på hotellet og kører op og ser deres vingård. En halv times kørsel og i bjergene til deres smukke hus, som er under renovering til Bed & breakfast. De har ikke mange marker, men er meget selvforsynende, vi gik en tur i deres ”Julia”-”Maddus” og ”Cannonau”-marker og så deres olivenlunde. La Neula har også mange ”Mirto”-buske, og laver deres egen likør. Udover dette har de flere hundrede kork-egetræer, som bruges til deres egne propper. Jeg var imponeret over det fantastiske værtsskab, og smagningen vi havde i deres tasting-room. Vi fik vin og mirto med hjem som gaver. Derefter blev vi kørt til Tenute Olbias, som lignede en vingård taget ud af Toscana. Der var meget mere land og kapital bag, og alt var nyt, stort og flot. Vi fik en rundvisning i de ”hemmelige” kældre, hvor vi så ejeren Daniela Pinnas personlige fermenterings-rum. Vi fik en smagning i deres storslåede restaurant med udsigt over markerne inden turen gik til lufthavnen. Tenute Olbias har en imponerende produktion af Vermentino og Cannonau. Til forskel fra alle de andre producenter, jeg har mødt på turen, har de også en mousserende og rosé-vin. Min kuffert var desværre fyldt på dette tidspunkt, men jeg har hevet de 4 vine med hjem jeg var mest begejstret for, og glæder mig til der kommer prøver. TAK FOR TUREN! 😀
