Bibendum - vinbar med masser af vinnørderi

Bibendum er måske nok Københavns første vinbar (2001), men vi rocker stadig derudad med et fyldigt vinkort, både på flasker og glas, lækker mad inspireret af det franske og spanske køkken med et twist af urter og andre krummelurer.

Lokalerne er små men oser af hygge, varme, venlighed, overskud og kærlighed til både vin og mad. Stemningen er til tider kogende, når der er godt fyldt op ved både borde og bar, og musikken spiller.

Vi elsker det. Vores tjenere har ladet kjole, hvidt og stive formaliteter blive hjemme og bruger i stedet deres krudt på at give dig den bedste service. De er yderst kyndige udi vin og står altid klar til at guide dig til det helt rigtige glas.

Vores tilstødende lille vinbutik er i øvrigt oplagt til små selskaber, der vil fordybe sig i vinene og hinanden.

Du kan bestille vin her på hjemmesiden, der så kan afhentes på Bibendum.

Shopping Cart