Sb Sauvignon Blanc
Normalt er Sb-druen forbundet med høj syre, stikkelsbær, asparges, ja nogle vil endda sige kattetis. Men det har Charles Smith formået at tage lidt afstand fra i denne vin ved at give den noget fylde, lidt fad og et skud malolaktik.
I og med den også har fået lidt alder, hviler den på en eller anden vis i sig selv, og det er yderst klædeligt. Vinen er rank og tør (0% restsukker!).
En aromatisk vin som har noter af grape, citron timian og østersskaller, og dermed holder fokus uden at kamme over i parfumeafdelingen. Faktisk læner den sig op ad forbillederne i Loire-dalen tilsat et skud amerikansk rundhed og dybde.
Er du til de New Zealandske versioner, bliver denne nok ikke din nye favorit, men køb den fordi du har lyst til at prøve et nyt take på en Sauvignion Blanc. Måske deler du vores begejstring. I øvrigt er vinen en flot ledsager til en or’n’lig omgang Moules Frites.