Champagne

Du behøver ikke en anledning til at drikke bobler. Champagne kan drikkes døgnet rundt, fordi som F. Scott Fitzgerald engang har sagt: “Too much of anything is bad, but too much champagne is just right”. Og det kan vi kun erklære os enige i! 
Champagne er måske det mest gennemkontrollerede vinområde i verden – og alligevel er der plads til vildskab, håndværk og personlighed. Her laves vin under stramme regler, i et koldt klima og med stor tålmodighed. De boblende eller mousserende vine, om man vil, laves på champagne-metoden, hvor druerne presses uden skindkontakt. Når vinen tappes, tilsættes en opløsning af gær og sukker, der også øger alkoholprocenten en smule. Man anvender typisk druerne Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay i Champagne.

Region

Champagne ligger i det nordøstlige Frankrig og er verdens nordligst placerede vinregion for kvalitetsproduktion – det betyder lange vækstsæsoner, høj syre og lav alkohol. 
De fleste marker ligger omkring byerne Reims, Épernay og Aÿ, og regionen er delt op i fem hovedområder: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte de Sézanne og Aube (også kaldet Côte des Bar).
Undergrunden i Champagne er præget af kalksten og kridt – gamle havbundsaflejringer, der dræner vand effektivt og reflekterer sollys op på druerne. Det giver vine med rankhed, mineralitet og præcision. Klimaet er køligt og ustabilt, hvilket historisk gjorde det svært at lave stille vine – men perfekt til basevine med høj syre til mousserende produktion.

Druerne i Champagne

Der bruges primært tre druesorter:

• Chardonnay– den eneste grønne drue blandt de tre hovedsorter. Giver slanke, citrusdrevne vine med høj syre og potentiale for langt liv.
• Pinot Noir – strukturgiver og rygrad i mange cuvéer, især i Montagne de Reims. Noter af røde bær og tørret frugt.
• Meunier– tidligere kaldt Pinot Meunier. Mere frugtig og blød i udtrykket. Modner tidligere og klarer sig godt i køligere, fugtige dele af regionen som Vallée de la Marne.

Derudover tillades en lille håndfuld historiske druer (Arbane, Petit Meslier m.fl.), men de udgør under 0,5 % af beplantningen.

Vinstilarter i Champagne

Champagne er langt fra én type vin. Der eksperimenteres i stor stil – både blandt små producenter og de store huse. Her er nogle af de typiske stilarter:

• Brut – den mest udbredte stil med lav dosage (0–12 g sukker pr. liter). Tør og præcis.
• Blanc de Blancs – lavet udelukkende på Chardonnay. Sprød, citrusdrevet og mineralsk.
• Blanc de Noirs – lavet på Pinot Noir og/eller Meunier. Fyldigere og mere frugtig.
• Rosé Champagne – enten lavet ved kort skindkontakt eller ved at blande rødvin i basevinen (ja, det må man her).
• Vintage Champagne – laves kun i særligt gode årgange og lagres længere. Mere kompleks og velegnet til mad.
• Non-vintage (NV) – den mest almindelige type. Et blend af forskellige årgange for at sikre konsistens.

Klassifikation og regler i Champagne

Champagne er en beskyttet betegnelse, og alt der kaldes Champagne, skal komme fra den afgrænsede region i det nordøstlige Frankrig. 
Der er regler for næsten alt – fra druesorter og høstudbytte til lagring og flasketype. 
Andengæringen skal ske på flaske, og alle Champagner skal lagre mindst 15 måneder, hvis de ikke har årgang, og minimum 36 måneder, hvis de er årgangsbestemte (vintage).

Inden for regionen arbejder man også med en historisk rangering af landsbyer, hvor nogle kommuner har status som Grand Cru eller Premier Cru – betegnelser der traditionelt har betydet, at druerne herfra opnår højere priser og regnes for særligt kvalitetsfulde.