Pinot Noir – en legendarisk drue

Hvorfor er Pinot Noir egentlig blevet så populær?

Meget er blevet sagt og skrevet gennem tiden om druen Pinot Noir. Og dét er der rigtig mange gode grunde til.

For det første fordi, man længe har talt om denne drue i. Pinot Noir har nemlig været kendt, brugt og elsket i over 2000 år. Den er faktisk én af de ældste vindruer, der har overlevet helt frem til i dag.

For det andet fordi druen kan bruges til så utroligt meget; Pinot Noir kan være alt fra en letbenet, krydret og grøn sag til en bombastisk, fadlagret og korpulent bulderbasse. Pinot Noir kan skabe helt sprøde og knivskarpe rosévine (som Matías Riccitelli Riccitelli, Kung Fu Pinot Noir Rosé) eller sublime rødvine, der har begejstret siden romer-tiden, og fantastiske mousserende vine, som eksempelvis Cremant d’Bourgogne, Bourgogne-områdets svar på Champagne, hvor druen både kan stå alene, eller indgå i harmoniske fællesskaber med andre druesorter.

For det tredje fordi Pinot Noir med sin charme er lykkedes i at rejse rundt i verden, fra Tyskland over Italien, til Chile, Sydafrika og Australien. Pinot Noir er også kendt fra Californien, Oregon og New Zealand, hvor den nærmest har opnået kultstatus. Den forførende og temperamentsfulde Pinot Noir er en international superstjerne blandt alverdens tusindvis af forskellige druesorter, og Pinot Noir spiller ikke mindst den altoverskyggende hovedrolle, når det gælder de største rødvine fra Bourgogne. Den er faktisk Bourgogne-darlingen over dem alle.

Kærlighed til denne drue, Pinot Noir, kommer måske let nok, men den er langt fra ubetinget. Druen er nemlig relativt skrøbelig, og kræver en del arbejde at dyrke. Dette ses til tider afspejlet i en lidt højere pris, men så er vinene heldigvis også dét mere bemærkelsesværdige.

Pinot Noir druestammen er tudse-gammel

Den skulle efter sigende stamme fra Bourgogne, og menes at være minimum 2000 år gammel og datere tilbage til Romertiden. I over 2000 år er den blevet nydt af både høj som lav, af alt fra kejsere som Cæcar og hærførere som Napoleon, til munke og selvfølgelig bønder, der utvivlsomt har fundet nydelse ved både at drikke, producere og udvikle vine af denne drue.

Pinot Noir blev en utrolig populær drue at lave vin på i Middelalderen, hvor kirken og adelen dyrkede den på udvalgte jorde. I mange århundreder blev vinen produceret af franske munke i Bourgogne, der dermed bidrog til dens popularitet. Munkene satte enormt fokus på kvaliteten af deres vine, der skulle være Gud værdig, og fordi de havde med en så følsom drue at gøre, kortlagde munkene de forskellige jordbundsvariationer i mange af deres vinmarker. De identificerede og klassificerede, hvilket land der var særligt velegnede til dyrkningen af de bedste Pinot Noir-druer og blev herved foregangsmænd for det detaljerede Cru-system, hvori Bourgognes Pinot Noir-vine er opdelt i en række forskellige klasser, der hver især har deres egne regler og specifikationer. De mest berømte klasser er Premier Cru og Grand Cru. Corton Grand Cru rouge “les Chaumes” og Aloxe-Corton 1er Cru “Les Guérets”, er glimrende eksempler, og de er begge fra det højt ansete vinhus Jean Fery & Fils.

Kært barn har mange navne. Og en stor familie.

Første skriftlige henvisning til Pinot Noir druen finder vi fra en fransk vinhandler i 1364. Han hed Jean Froissart, og var både vinhandler, hofpoet og rejsende, der skrev en række værker om sine rejser og oplevelser. I et af sine værker, “Chroniques”, nævnte han en vin fra Bourgogne, der var lavet på Pinot Noir-druen. Froissart beskrev begejstret vinen som værende “elegant og raffineret”. Han sagde blandt andet, at den havde en “sødlig og frugtig smag”. Pinot Noir anses for at være en af de tre stamfædre til de vindruer, vi har i dag. De andre to stamfædre er Savagnin og den i dag næsten uddøde Gouais Blanc. Ifølge genetiske undersøgelser skulle den således være forfader til en række af store druer, bl.a. Gamay- og Syrah-druerne.

Pinot Noir betragtes som en “bedsteforælder” til mange moderne druesorter, og findes i mange varianter. Hvis man spørger den franske autoritet på det område; ENTRAV-INRA, findes der i følge DNA-tests over 40 mutationer eller kloner af druen. I Europa kendes druen bedst fra sit fødested i Bourgogne. I Tyskland kendes den under navnet Spätburgunder, i den nordlige del af Italien kendes den som Pinot Nero. DNA-analyser har ydermere afsløret, at den grønne Pinot Blanc og den grålige Pinot Gris, der i Italien kendes som Pinot Grigio, i virkeligheden er farvemutationer af Pinot Noir, som genetisk set er ens, ligesom DNA-analyser også har vist, at Chardonnay er en naturlig krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Pinot er dermed en slags mutantfamilie af druer, der er tilbøjelig til jævnlige mutationer, der ændrer druernes karakteristika såsom farve, tanniner og smag.

En vin lavet på Pinot Noir kan ikke skjule, hvor den kommer fra. Druen viser tydeligt sit terroir; dvs. klimaforhold, geologi og geografi for vinmarken, og den påvirkes let ganske betydeligt af hver eneste af disse faktorer. Den enkelte vins udtryk kan derfor variere enormt ved selv de mindste variationer i jordbund, solmængde eller de mindste mikroklimatiske forhold. Vinen afslører nådesløst de forskellige karakteristika for den enkelte vingård og de beslutninger, der er truffet i dyrkningen af druen. Derfor er der også stor forskel på de forskellige Pinot Noir-vine, hvilket især ses i Bourgogne, hvor man gennem adskillelige århundreder har forfinet teknikker i at få det bedste ud af både klima og terroir.

I Europa er Pinot Noir bedst kendt fra sit fødested i Bourgogne, hvor den stadig efter over 2000 år, er ene om at være grundstenen i nogle af verdens bedste vine. Pinot Noir er også kæmpe i franske Champagne og Alsace, men den dyrkes også med stor succes mange andre steder i de køligere egne af ”vinbæltet”. Tyskland kender den som Spätburgunder, og da klimaet hér er ganske sammenligneligt med Bourgognes, kan nogle af disse vine da også sagtens sammenlignes med de store Grand Cru’er fra Bourgogne.

Man dyrker også Pinot Noir andre steder med varmere oversøiske klimaer som Californien, Oregon. Hér hjælper den kølige havvind fra Stillehavet med til at holde på friskheden i vinene. Dog er modningen stadig en anelse anderledes end i Bourgogne på grund af de ekstra solskinstimer, og resultatet vil ofte være vine med mere frugtsødme og en lidt en dybere og mørkere farve, end de lysere vine fra Bourgogne.

I sydamerikanske Chile og i Australien – ja, selv i Sydafrika har vindyrkere fundet særlige områder med nedkøling fra luft og hav. Sågar i et land som New Zealand, dyrkes druen i næsten alle dets vinområder. Særligt de sydligere egne som Central Otago og Marlborough, hvor klimaet minder utrolig meget om Bourgogne. Faktisk produceres der også Pinot Noir vin i Danmark.

Men størst er og bliver Pinot Noir nok for altid i dens fødested. Rødvin fra Bourgogne er for langt størstedelens vedkomne klassiske vine, produceret på traditionelle metoder, og altså kun med meget få undtagelser, altid på Pinot Noir-druen. Her eksperimenteres meget sjældent med nye druesorter eller udvikling af nye smagsnuancer – målet er at skabe vin, som er kendetegnet og smager af det unikke terroir, den stammer fra. Jordbundsforholdene i Bourgogne er helt unikke. Der kan indenfor selv samme fodboldbane-størrelses vinmark være stor forskel på jordsammensætningen. Få ting har de dog altid til fælles: Ler, mergel og kalk, der kan spores helt tilbage fra juratiden. Det er helt klart en af grundene til at Bourgogne-vine er så gode og så specielle.

Pinot Noir er især kendt for sine utrolig sensuelle aromatiske noter, hvor forskellige bær kæmper om din opmærksomhed. Har høsten været varm, kan du forvente noter af læder og violer, der kan lede tankerne hen på en Syrah. Har sæsonen været køligere, kan man forvente en vin med mindre sødme og strammere taninner og mere kompleksitet, da druerne under en længere modningsproces, har haft mere tid til at udvikle sofistikerede og nuancerede aromaer og smagsstoffer.

Smagen afhænger naturligvis af flere forskellige faktorer, når vi taler Pinot Noir. Smagen kan variere betydeligt alt afhængigt af, hvor i verden druen er høstet, og hvordan vejret og de klimatiske og ikke mindst jordmæssige forhold har været, der hvor de pågældende Pinot Noir druer blev dyrket og høstet.
Nogle steder i verden kan Pinot Noir fremstå let, blid og ligefrem en anelse sart som i denne Jean Fery & Fils, Morey-Saint-Denis “Les Champs de la vigne” Bio, mens den andre steder vil udtrykke sig langt mere fyldig, frugtig med mange, lange lag af både smags- og duftnuancer, som i Jean Fery & Fils, Corton Grand Cru rouge “les Chaumes” Bio. Vin på Pinot Noir kan som hovedregel nydes ung efter 3-4 år, men vil ofte lagre glimrende i længere tid, hvor duften med alderen kan blive næsten bedøvende.

Pinot Noir er en meget tyndskallet drue, og skaber derfor vine, der er generelt lysere og lettere i både krop og farve sammenlignet med f.eks. Syrah og Cabernet Sauvignon. Det er oftest en meget let drikkelig rødvin med en herlig smidig, silkeagtig tekstur, en medium-høj syre, uden for mange tanniner, med fine aromaer af røde frugter som tranebær, kirsebær og hindbær samt nelliker, svampe og skovbund, og med duftnoter af de herlige røde bær samt violer og lakrids.

Udfordringer ved dyrkning:
Pinot Noir druen fortrækker et køligere klima, og derfor er de varmere lande som Spanien, Argentina og Sydafrika ikke synderligt kendte for denne vin; Varmen og solen ville simpelthen koge de fine smagsnuancer til ukendelighed. Pinot Noir dyrkes derfor som oftest i klimaer, med længere og kølige vækstsæsoner. Pinot Noir-druen trives desuden klart bedst i kalkholdig og leret jord.

Den tynde skal bevirker, at druen har svært ved at bekæmpe sygdomme, der således let kan inficere de tætte drueklaser. Pinot Noir-druen er sart, og skal håndteres nænsomt – både når det kommer til dyrkning og høst. Udbyttet af høsten er derfor som hovedregel ikke særligt højt, så det er intet under, at Pinot Noir-vine ofte er dyrere end mange andre vine, men de druer, der trods alt formår at overkomme alle strabadserne for at ende i hænderne på en kyndig vinmager, rummer et ufatteligt potentiale til uforglemmelig vin.

Pinot Noir vine er kendetegnet af en liflig, nærmest violpræget aroma. Pinot Noir beskrives af vinkendere som en drue, hvor man kan blive ved med at opdage nye lag af nuancer. Pinot Noir druen giver vine med en kirsebæragtig letgenkendelig smag, og jo varmere klimaet er, jo mere udtalt er kirsebærsmagen.
Pinot Noir vine kan være meget lyse i farven, men det skal man ikke lade sig narre af, for vinen kan sagtens være kraftig alligevel. Det er en enorm bred vifte af dufte, smage, tekstur og indtryk som Pinot Noir druen kan frembringe. Nogle gange kan de endda virke en smule forvirrende.

I reglen kan man sige at Pinot Noir giver vine der er lette til medium fyldige i ”kroppen” med noter af sorte kirsebær, hindbær og solbær, men der er simpelthen en Pinot Noir til enhver smag og til enhver lejlighed. Man kan nemt finde en Pinot til retter med dybe smage fra vildt med svampe. Man kan finde en anden til friske smage fra laks eller skaldyr. Man går selvfølgelig aldrig galt i byen hvis man søger en tredje Pinot til franske klassikere som Coq au Vin eller Boef Bourguignon, ligesom man ikke behøver at søge længe, hvis man ønsker en fjerde Pinot Noir til sin spanske tapas. Vinmagere verden over skaber kontinuerligt nye fantastisk spændende vine på denne drue, og ens nysgerrighed alene kan derfor let resultere i, at man i Pinot Noir finder en livslang rejseledsager.

Der findes et lille stykke filmhistorie fra kultfilmen “Sideways”, hvor hovedpersonen Miles formår at beskrive kompleksiteten ved både Pinot Noir og sig selv på glimrende vis. Se videoen herunder.

Indkøbskurv