Valentina Passalacqua

– verdens største naturvinsproducent

Valentina er den største producent af naturvin i verden med 80 hektarer i den solbeskinnet del af nationalparken Gargano i Puglien.

Med den størrelse føler hun at det er vigtigt at udbrede budskabet om naturvin, så det ikke bare er noget grumset vin, der står på en fancy vinbar, og koster kassen.

Valentina blev mor i 2008, samtidig med at hun startede vingården op. Det var et vendepunkt, for hende at blive mor, og vide at den verden man skal give videre, ikke har kurs den helt rigtige vej. Derfor var det vigtigt for hende at lave en vin der var så ren som mulig, uden nogle tilsætningsstoffer, og tilgængelig for alle.

Det er der kommet 3 forskellige projekter ud af, hvor vi her i Husted Vin har kastet vores kærlighed på nedenstående.

CA 40.08 Calcarius

Vinene er lavet i naturparken Gargano, der ligger tæt på havet og bjergene. Med 200 meter over havet, og en undergrund der er mere end 150 millioner år gammel, er der de perfekte rammer for at dyrke rigtig god vin. Valentina mestrer at lave vine med en lav alkohol procent, og de vine vi har taget ind ligger på et sted imellem 9 – 11,5%

Vinene er lavet på lokale druer, såsom Falanghina, Bombina, Nero D’troia, og bliver lavet som hvid, rosé, orange og rød. Nogle af dem kommer i liter flaske med kapsel på, lige til at gå til.

Udover at være tæt på naturen og sine vine, gør hun også meget for sine medarbejdere (vi er i et område, hvor Mafiosoerne trives, og hvor slavelignende arbejdsforhold ofte ses).

Hun oplærer dem i at selv dyrke økologisk, sørger for at de bor godt, og selvfølgelig for en løn de kan leve af.

Indkøbskurv

Regioner

Årgang

Organisk

Pris