Smagekasse: 12 vidunderlige hvidvine

Smagekasse: 12 vidunderlige hvidvine

SMK1102

Smagekassen til dig der er vild med hvidvin  og gerne af forskellig slags.

Vi har udvalgte 4 vine lavet på 4 af de mest populære druer; Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Riesling og Chardonnay.
Vi skal til Alsace, Loire, Sydfrankrig og såmænd også helt til Sydafrika. Du får 3 flasker af hver.

Det er friske, sprøde og imødekommende hvidvine, der uden tvivl vil forlænge fornemmelsen af sommer!

1.554,00 kr. Available in stock

MERE OM VINENE

Smagekassen indeholder:

  • 3 fl. Laroche Chardonnay 2024 (Sydfrankrig)

Solmoden frugt, lidt citrus og en blød, cremet mundfornemmelse – som et kys på kinden fra Sydfrankrig. Ingen fad, bare ren charme med et hint af smør og selvtillid. Perfekt til fisk, kylling eller bare fordi klokken er over 17.

Drik den kold, men tag den ikke for kølig – den har noget på hjerte.

  • 3 fl. Türckheim Riesling 2023 (Alsace)

Her er Riesling, som Alsace gør det bedst: sprød, mineralsk og fuld af saftig citrus. Tænk lime, grønne æbler og en lille blomsterkant, pakket ind i den der krystalklare friskhed, som kun Riesling kan levere. 

En vin, der kan alt fra fisk og skaldyr til asiatiske retter med lidt krydderi – eller bare stå helt alene i glasset som den elegante, tørstige fornøjelse, den er.

  • 3 fl. Nicolas Idiart Sauvignon Blanc 2023 (Loire)

Her får du Sauvignon Blanc, der ikke skriger “græsplæne og kattebakke”, men i stedet leverer rank citrus, grønne æbler, hyldeblomst og et lille mineralsk strejf. Vinen er lavet af Nicolas Idiart, der hører til den unge generation af Loire-vinmagere, som forstår balancen mellem saftig frugt og elegant syre.

Resultatet er en sprød, aromatisk og madvenlig vin, der kan klare alt fra skaldyr og frisk gedeost til bare at være dit go-to glas på en tirsdag aften.

  • 3 fl. Ken Forrester Petit Chenin Blanc 2023 (Sydafrika)

Sydafrika kan noget, når det gælder Chenin Blanc, og her får du druen i sin mest charmerende hverdagsform: citrus, pære og et strejf af hvide blomster i næsen, sprøde æbler og lidt fersken i smagen – med syre nok til at ruske op i både humør og hummus.

Det er ikke en vin, der kræver analyse eller andebryst. Den er lavet til grin, gæster og god timing – og til at blive åbnet, før nogen spørger om årgang eller jordbund.

Perfekt til alt med skaldyr, grønt fra grillen – eller som "et hurtigt glas", der bliver til to.

Produktsubtype
Smagekasser
Volume
900cl
Ved at klikke "Accepter alle" giver du samtykke til, at vi med cookies indsamler information omkring din adfærd på vores hjemmeside. Vi benytter denne information til funktionelle, statistiske og markedsføringsmæssige formål.