Domaine Jean Monnier Meursault "Clos de Cromin"
Køb 6 stk. og spar 10%
I hjertet af det historiske Bourgogne ligger Côte de Meursault, og hér har man i over 300 år kunnet få sig et herligt glas vin fra vinhuset Domaine Jean Monnier. Grundlagt helt tilbage i år 1720 er vinhuset gået i ubrudt arv fra far til søn, og er i ...
Køb 6 stk. og spar 10%
Køb 6 stk. og spar 10%
Køb 6 stk. og spar 10%
Køb 6 stk. og spar 10%
Køb 6 stk. og spar 10%
Køb 6 stk. og spar 10%
I hjertet af det historiske Bourgogne ligger Côte de Meursault, og hér har man i over 300 år kunnet få sig et herligt glas vin fra vinhuset Domaine Jean Monnier. Grundlagt helt tilbage i år 1720 er vinhuset gået i ubrudt arv fra far til søn, og er i dag et af områdets ældste familie-ejede vinhuse. Det ledes i dag af 15. og 16. generation Jean-Claude og søn Nicolas Monnier.
Vinhuset Domaine Jean Monnier & Fils har gennem årene haft god tid til at udvikle og forfine både metoder og forståelse for områdets betingelser og terroir, og det er nok også derfor, at de i Meursault, der ellers altovervejende er mest kendt for nogle af verdens bedste hvidvine lavet på Chardonnay, er ét af de meget få huse, der har erfaring og mod nok til også at lave rødvine (området laver ca. 17.000 hl hvidvin mod kun ca. 400 hl rødvin).
Over generationerne har Domaine Jean Monnier selvfølgelig også brugt tiden fornuftigt på at opbygge sig en samling af nogle af regionens aller-højst skattede og mest eftertragtede marker; hver med deres unikke udtryk for området utrolige terroir. Familien Monnier forvalter således omkring 17 hektar fordelt på adskillige af Bourgognes mest prestigefyldte appellationer.
I Meursault råder Domaine Jean Monnier over en hel perlerække af marker, der hver især bidrager til husets ry for exceptionelle vine. I den nordlige del af Meursault dyrker de for eksempel omkring en hektar Chardonnay på den berømte "lieu-dit" Clos du Cromin. Marken ligger på Volnay siden tæt på grænsen til Puligny-Montrachet i direkte forlængelse af flere Meursault Premier Crus, og er vidt kendt for sine exceptionelle kvaliteter. Jordbunden i dette kalkstenbrud er nemlig særligt rig på ler, hvid marl og ja, selvfølgelig kalksten, og det præger vine herfra med et strejf af en umiskendelig Burgundisk mineralitet.
Og da det jo er en bakke, er der selv på meget små områder store forskelle på den afgørende mineralsammensætning i jordbunden, ligesom der også er store forskelle på både bakkens og omgivelsernes orientering og hældning, og derved betydelig forskel på hvor meget sol, nedbør osv. hver enkelt lille række af druer kan få. Fordi der er så stor forskel på terroir, selv inden for samme mark, giver det i sådanne tilfælde en mark, som kan deles op i endnu mindre enheder - såkaldte ”Lieu-dits”.
”Lieu-dit” er en fransk betegnelse for små, unikke vinmarker inden for en større region. Udtrykket refererer til et stykke jord, der er så specifikt, at det er navngivet. Altså et stykke jord inden for en vinmark, med helt unikke karakteristika. Det kan være helt særlige geologiske eller mikroklima-mæssige forhold. Begrebet bruges primært i Bourgogne og repræsenterer den mindste geografiske enhed i vinproduktion.
Og man må sige at Domaine Jean Monnier på denne "lieu-dit" Clos du Cromin virkelig lader både druer fra deres over 50 år gamle stokke og terroir komme fuldt til udtryk i nogle af de mest elegante Chardonnay-vine på denne side af himmeriget.
I Côte de Beaune råder Domaine Jean Monnier over Les Malpoiriers. Et helt særligt stykke jord, der med sine 40 år gamle Pinot Noir stokke, år efter år leverer klassisk Meursault terroir gengivet i rødvinens univers. Højst usædvanligt for området, der som sagt normalt er kendt for sine sublime hvidvine. I samme område dyrker huset også nogle lidt yngre 25-årige vinstokke i La Barre.
Meursaults marker Les Charmes og Genevrières er virkelig i en klasse for sig. Les Charmes' kalkstensrige jord med perfekt dræning nærer vinstokke, der producerer rige, aromatiske vine med masser af mineralsk terroir. Genevrières ligger på Bourgognes sydøstvendte kalkstensplateau, og druerne her nyder godt af morgensolen gennem hele vækstsæsonen, mens den lerede jordbund, igen med kalksten, giver komplekse vine med en imponerende intensitet, struktur og mineralitet.
I Pommard skifter Jean Monnier & Søn igen paletten over til rødvinens varme og dybe nuancer, og her er Argillières Premier Cru, Fremiers Premier Cru samt Premier Cru Grands Èpenots Clos de Citeaux pragteksempler på hvordan Domaine Jean Monnier & Fils formår at skabe sand magi med deres for området sjældne Pinot Noir-druer, der i den gavmilde sol modnes for at blive til dybt farvede, kraftfulde, intense røde vine, sprængfyldt med frugt og terroir til både næse og gane.
Beaune Les Montrevenots Premier Cru grænser op til Pommard, og er den højest beliggende af alle Beaunes 42 Premier Cru'er. Med sin stenrige, jernholdige og derfor rødlige lerjord, produceres elegante og mineralske vine af druer, der selvfølgelig er høstet ved håndkraft.
I den prestigefyldte Puligny-Montrachet-appellation dyrker huset Chardonnay-druer i en kalkstensrig jord med indslag af ler og mergel. Her fødes elegante og mineralske hvidvine, der er indbegrebet af Bourgognes finesse. Domaine Jean Monnier & Fils er kendt for at udtrykke dybden og kvaliteten af denne førende appellation i Bourgogne, og de høster årligt stor international ros for deres håndplukkede, traditionelt vinificerede og fadlagrede herligheder herfra.
Som det ses, er Domaine Jean Monnier & Fils' marker simpelthen et mikrokosmos af Bourgognes terroir. Fra de elegante rødvine i Volnay til de kraftfulde Pommard-vine og videre til de sublime hvidvine i Meursault og Puligny-Montrachet, afspejler hver mark regionens unikke geologi og mikroklima. Og det er virkelig gode vine fra virkelig gode marker.
Selve godset emmer selvfølgelig også af historie, og man er mere end velkommen til at komme og smage Domaine Jean Monnier & Fils utrolige vine i deres smukke kælder, der ligger midt i byen Meursault på Place de l’Hôtel de Ville.
Man er naturligvis også velkommen til at besøge os, for her hos Husted vin er vi rigtig glade for dette yderst erfarne, kapable og familiedrevne vinhus, da det både for begyndere, vinentusiaster og samlere giver mulighed for at udforske og fordybe sig i autentiske, terroir-drevne Bourgogne-vine fra nogle af regionens mest prestigefyldte appellationer.