2021

Bodega De Bardos Vinedos De Altura

11359

Klassisk Ribera del Duero med et frisk pift fra markernes beliggenhed 950 meter over havets overflade. Og ja – vi kan godt kalde den "god-til-grill-vin", hvad end det så egentlig betyder?!

Køb 6 stk. og spar 10%

På lager
210,00 kr. InStock
Smagenoter

Dild

Jord

Læder

Dild
 Jord
 Læder

Yderst velsmagende Ribera del Duero-juice

Hvor er vi henne?

I det barskeste og koldeste område af Ribera del Duero, i mere end 940 meters højde over havets overflade, mellem landsbyerne Fuentemolinos og Moradillo de Roa, finder vi regionen Páramo. Et ti tusind hektar stort fladt landskab, hvor kun de modigste ved, hvordan man bearbejder jorden under ekstreme forhold året rundt. Et sted, hvor kulden får knoglerne til at krympe, vinden skærer i kødet og solen brænder huden.

Her kan kun de stærkeste vinmarker overleve de ekstremt tørre somre og endeløse, lange og hårde vintre for at kunne tilbyde os de mest eftertragtede druer i hele området.

 

Hvem møder vi her?

I Páramo de Corcos afspejles sveden, frygten og styrken hos de mennesker, der dyrker et land, hvor man kan finde hele områdets mest eftertragtede druer. Én af de ægte vintroldkyndige, er Raúl Acha fra Bodega de Bardos, som stolt beretter;

“Da vi skabte Bardos, havde vi muligheden for at bosætte os på den prestigefyldte Golden Mile, ligesom de store vingårde gør, eller for at komplicere vores liv og bosætte os i det koldeste, højeste og mest vanskelige område i hele denominationen. Vi valgte den anden mulighed af en årsag: Hvis vi ville lave en dristig vin, skulle vi være omgivet af dristige mennesker. Så i 2004, da vi begyndte vores udforskning på jagt efter Spaniens vinregioner med mest potentiale, opdagede vi Páramo de Corcos. Det er et vanskeligt, men privilegeret område for vindyrkning, der ligger i mere end 900 meters højde over havets overflade i hjertet af Ribera del Duero. Dér tog vi udfordringen op med at skabe ærlige vine på den jord, de kom fra, på jagt efter essensen af højtliggende vinmarker fulde af friskhed og elegance."

Og resultatet - Bardos Viñedos de Altura, er i den grad hele umagen værd!

 

Hvordan er betingelserne?

Passionen skinner tydeligt igennem, når Raúl fortæller, og han kan da virkelig også være stolt af sit arbejde og sine marker. De ligger som sagt i det eventyrligt smukke område omgivet af skovområder med masser af egetræer, sabiner og birketræer mellem byerne Alcubilla og Villálvaro nær Douro-flodens udspring, tæt på Urbión-bjerget, der har en stor indflydelse på det lokale klima.

Bodega De Bardos Vinedos De Altura er lavet på Tinta Fina- justeret og afbalanceret af en smule Albillo Mayor og Garnacha Tinta. Vinstokkene er plantet i sandet jord og fint grus oven på jernholdig lerjord, hvilket giver perfekte drænings- og mineralmæssige betingelser, og de køligere temperaturer I de højere luftlag tillader en dejlig lang modningssæsson. Her er tale om gamle, højt skattede vinstokke, og selv om både vinstokkenes alder og temperaturerne i over 950 meters højde giver stokkene et relativt lavt udbytte, er det netop disse forhold, disse stokke og disse mennesker, der bringer os regionens mest eftertragtede druer og allerbedste vine.

Druene til Bodega De Bardos Vinedos De Altura er nøje udvalgt og høstet ved fuldt modningspotentialle for at undgå at solen “bort-svitser” de finere smagsnuance, blev de håndplukket gennem de 3 første uger af oktobers kølige nætter.

 

Hvordan var årgangen?

2021 startede med en meget tør vinter opvejet af rigeligt forårs- og forsommerregn. Sommeren var balanceret, men i slutningen af september satte regn og milde temperaturer pres på den sidste modningsfase på grund af risiko for botrytis. Endelig, takket være faldet i temperaturerne i oktober, blev høsten gennemført på det optimale tidspunkt og med meget sunde druer.

Druerne blev bragt til skånsom maceration og gæring i store ståltanke, hvor mosten gennem 2 uger lå sammen med skind, skaller og kerner ved en fast temperatur på 18°C for at trække smag og taninner.

Efter malolaktisk gæring lagredes vinen 12 måneder i egetræsbeholdere i forskellige størrelser, fra 225-liters tønder til 600-liters "bocoyes", hvorefter den efter et kort ophold I dens flaske, endelig ankom til vores glas.

 

Hvad får vi så I glasset?

Straks man skænker sig et glas Bodega De Bardos Vinedos De Altura, vækkes sanserne til live. Som det første ser man en meget levende og smuk kirsebærrød vin, mens de skønne violette undertoner spiller i lyset, og giver en fremragende dybde. Dette mere end antyder de mange lag, der må være i vinens rigdom og struktur. Det skærper eventyrlysten, og snart har man glasset ved næsen.

Denne hilses velkommen af en sand eksplosion af saftige frugtige noter, der leder tankerne hen mod modne mørke bær som kirsebær og brombær. Og man forkæles yderligere. Frugtigheden balanceres i adskillelige lag med hints af varme krydderier og strejf af herlige aromatiske duftnoter i baggrunden. De tilføjer nærmest en ekstra dimension til duftpaletten. En meget frisk og kompleks næse man kan fornøje sig med længe. Det vil sige, i hvert fald lige indtil man simpelthen bliver nødt til at smage!

Og man bliver ikke skuffet! Allerede ved første sip udfolder Vinedos de Altura sig i sin sande storhed. Den kraftige, men velafbalancerede indgang pirrer ganen med en forfriskende syre, der elegant tøjler den intense frugt. Faste, men modne tanniner tager over med en fløjlsblød tekstur, der smyger sig om ganen og efterlader en langvarig, behagelig afslutning, hvor friskheden af frugten dukker op igen til allersidst. Og den gør sit job godt; man når knapt at stille glasset fra sig et kort øjeblik, før synet igen drages og næsen fristes.

 

Klart en egnet vin til særlige lejligheder

Hos Husted Vin er ikke de eneste, der nærmest er blevet forelsket I denne vin. Blandt mange andre har den højt ansete britiske Master of Wine, Tim Atkin, for nylig smagt på de nye vine fra Bodega de Bardos til sin netop udgivne og temmelig omfattende Ribera del Duero-rapport 2023, hvor han gav dem fremragende scores.

Servér vinen i store glas ved en temperatur på 15-16°C. Skal der mad til, kunne det være i form af kraftige kødretter, vildt eller modne oste.

God til

Sheltertur

Vinsmagning

Lystig

Midtlivskrise

Årgang
2021
Oprindelsesland
Spanien
Produktsubtype
Rødvin
Alkoholprocent
15%
Producent
Vintae
Volume
75cl
Sulfitter
Ja
Ved at klikke "Accepter alle" giver du samtykke til, at vi med cookies indsamler information omkring din adfærd på vores hjemmeside. Vi benytter denne information til funktionelle, statistiske og markedsføringsmæssige formål.