Domaine Bassac Alma Fransk Rose
Sommer i glasset – men heldigvis hele året rundt. Let, frisk og saftig med røde bær og en ren afslutning. Alma Rosé er ukompliceret på den gode måde og rammer lige midt i smilerynkerne. Perfekt som aperitif eller til lette retter.
Køb 6 stk. og spar 15%
Hindbær
Jordbær
Rose
Tør, sommerlig rosé uden dikkedarer
Domaine Bassac Alma Fransk Rosé
Nogle rosévine skriger efter strandbar og høj musik. Alma Fransk Rosé nøjes med at smile og hælde op.
Domaine Bassac har arbejdet økologisk i årtier, og her viser de, hvor lidt der egentlig skal til, når råvarerne er i orden. Friske røde bær, et strejf af citrus og en let, tør afslutning gør den oplagt til terrassen, frokostbordet eller de første forårsstråler, der rammer ansigtet.
Den slags rosé, der pludselig får en eftermiddag til at føles som en hel lille ferie.
God til
Wedding Bells
Fødselsdag
Baby Shower
Grønt
Skalddyr
Tapas
Floor
Big Spender
Hip Hop
Mød dem, der har lavet din vin
Dette hus er nok et af dem, vi har haft det længste samarbejde med, og vi har ikke tænkt os at stoppe. Domaine Bassac er en familie-vingård med stort F. Med Francois og Jean-Phillippe i spidsen laver de skøn økologisk vin og har gjort det siden 1987. Huset ligger i Puissalicon, som er en lille middelalderby i hjertet af Languedoc i Sydfrankrig. Dengang i 80’erne var økologi ikke noget som blev dyrket i dette område, og sådan set heller ikke noget man talte højt om. Men Domaine Bassac ville økologien og har dyrket den på et højt niveau lige siden – både i marken og i kælderen, hvor udstyret er helt up to date.