Chateau Bethanie Cotes Du Jura Blanc Tradition
Frisk og syrlig hvidvin fra Jura med kandiserede citrusfrugter, valnød og en lang, kraftig finish.
Caveau des Jacobins, Côtes Du Jura Blanc Tradition
En nøje sammensat blanding af Chardonnay (85%) og Savagnin (15%) udmunder i denne bemærkelsesværdige vin fra Jura.
Den præsenterer sig i glasset med en skinnende, gylden gul farve. Duften er kompleks med noter af hasselnød og karry. Vinen byder på en frisk og syrlig smag med kandiserede citrusfrugter og undertoner af grønne valnødder. En kraftig finish efterlader en lang og fyldig mundfølelse.
Blanc Tradition er ideel til mad med hvidt kød, flødebaserede retter eller en fondue, hvis man er så heldig, at få sådan en omgang på bordet. Den serveres bedst ved en temperatur på 12°C.
Vinifikation: Lagringsprocessen af de to druer foregår separat. Savagnin hviler på egetræsfede i 36 til 48 måneder. Chardonnay'en modnes i 24 måneder i fade uden at blive toppet op (non-ouillé), hvilket resulterer i en unik, oxidativ type vin, som er karakterisitsk for regionen. Efter den separate gæring blandes mosten fra de to druer inden aftapning på flaske.
Lidt om producenten: Fruitière Vinicole d’Arbois er et af de første vinkooperativer, der blev grundlagt i Frankrig. Det blev skabt d. 4. januar 1906 på foranledning af 26 vinmagere i byen Arbois. Deres udholdenhed og jagt på fortræffelighed gjorde at Arbois modtog det første AOC-mærke (Appellation d’Origine Controlee) i Frankrig. Det skete d. 15. maj 1936. I dag huser de mere end 100 medlemmer fordelt på over 250 hektar, der i alt producerer over 1 mio. flasker Jura-vin.
Mød dem, der har lavet din vin
Fruitière Vinicole d’Arbois er et af de første vinkooperativer, der blev grundlagt i Frankrig. Det blev skabt d. 4. januar 1906 på foranledning af 26 vinmagere i byen Arbois. På det tidspunkt havde den frygtelige phylloxera-vinlus decimeret antallet af vinstokke i Frankrig. Markedet blev overtaget af dårligere vine. Kooperativets vinmagere besluttede sig for at satse stenhårdt på højkvalitetsvine fra Jura.