Beaujolais

Beaujolais har mere at byde på end sin årlige festvin. Her arbejder man seriøst med Gamay-druen i et landskab af gamle stokke og granitholdig jord. Fra florale Fleurie’er til mørke Morgon’er – her er både lethed, dybde og drikkevenlighed. Nogle vine smager bedst let afkølet. Andre skal have luft og et stort glas.

Region

Beaujolais ligger syd for Bourgogne og nord for Lyon og regnes teknisk set som en del af Bourgogne – men vinmæssigt har det sit helt eget udtryk. Landskabet er kuperet, og jordbunden skifter mellem granit, skifer, kalk og ler, alt efter hvor du befinder dig.
Klimamæssigt er der varmere end længere nordpå, hvilket gør Beaujolais velegnet til druen Gamay, som trives i det solrige, men stadig kontinentale klima.

Området er opdelt i tre hovedzoner: Beaujolais AOC (det sydlige område med de letteste vine), Beaujolais-Villages AOC (fra 38 udvalgte landsbyer), og så de 10 cru-kommuner i den nordlige del, som regnes for områdets top.

Appellation og område

Beaujolais er en del af Bourgogne – i hvert fald teknisk – men har sit eget klassifikationssystem og sin helt egen identitet. Området er delt op i tre niveauer:

• Beaujolais AOC – det mest udbredte niveau. Vine herfra er ofte lette, frugtige og lavet med semi-kulsyregæring for maksimal saftighed.
• Beaujolais-Villages AOC – kommer fra 38 udvalgte landsbyer, primært i de mere kuperede og nordlige egne. Her får vinene mere struktur og kompleksitet.
• Cru Beaujolais – de 10 nordligste kommuner i området, som hver har fået sin egen AOC. Det er her, Gamay viser sig fra sin mest seriøse side. Cru’erne er: Brouilly, Côte de Brouilly, Régnié, Chiroubles, Fleurie, Saint-Amour, Juliénas, Chénas, Morgon og Moulin-à-Vent.

De bedste cru-vine har både dybde og lagringspotentiale – og må faktisk ikke skrive “Beaujolais” på etiketten. Det siger noget om selvbevidstheden heroppe.

Druerne i Beaujolais 

Gamay er kongen af Beaujolais – og nærmest den eneste, der regerer. Den tyndskallede, saftige drue giver lyse rødvine med lavt tanninindhold og høj syre. I hænderne på de rette vinmagere – og med den rette jordbund – kan Gamay dog levere langt mere end bare frugt.
I de nordligste egne finder man også en lille smule Chardonnay, som bruges til hvid Beaujolais og Crémant de Bourgogne – men det er Gamay, der dominerer og definerer området.

Vinstilarter i Beaujolais 

Beaujolais er måske mest kendt for Beaujolais Nouveau – den årlige festvin, som frigives den tredje torsdag i november – men der er langt mere at komme efter:

• Beaujolais Nouveau – hurtigt tappet, saftigt og frugtigt. Lav tannin og høj drikkevenlighed.
• Beaujolais-Villages – stadig let og frisk, men med mere dybde og typisk mere seriøs vinifikation.
• Cru Beaujolais – her varierer stilen fra floral og delikat (Fleurie, Chiroubles) til mørk og struktureret (Morgon, Moulin-à-Vent). Mange af vinene kan lagre i årevis og udvikle kompleksitet, man ikke forventer fra Gamay.