J. Girardin

Før i tiden hed huset Jacques Girardin men da sønnen Justin overtog udviklingen af det lille vinhus midt i Santenay, var et navneskifte nærliggende. Men efternavnet bliver der ikke pillet ved, for familien har været repræsenteret i området siden 1570 og Justin er således 13. generation vinmager.

Vingården er lille og hyggelig, her er intet fancy slot, men derimod et lille vandrehjem som Justins mor passer. Hans far hjælper fortsat i marken, når han kan, mens Justin selv, med stor knowhow og energi, udvikler de sprøde vine. Her laves helt klassisk Bourgogne af virkelig god kvalitet.

Justin Giradin er ikke økologisk, men i mange generationer har de stræbt efter en produktion, der altid lytter til naturen og kun bryder ind, når det er højst nødvendigt. Flere af metoderne vil man i dag betegne som biodynamiske, selv om det egentlig er selvsamme naturlige tilgang til vinens trivsel, som Justins forfædre havde. Det er i virkeligheden ganske simpelt: en velplejet vinstok producerer sunde druer, som bliver til vine af høj kvalitet

Udpræget fokus på kvalitet

Netop kvaliteten er og bliver Justins primære fokus. Huset har ingen eksportservice, ingen forkromede marketingsplaner og ingen af vinene har modtaget stjerner eller medaljer, for Justin præsenterer dem slet ikke til den slags. For ham er arbejdet i marken året rundt, for at producere de bedste druer overhovedet muligt og herefter sørge for en god vinificering, det vigtigste og fornemmeste arbejde.

Som han så ganske fint udtrykte det, da vi spurgte ind til hans arbejde:

At the beginning, I have only a vine plant and at the end I have a glass of wine.
It takes 30 seconds to write this sentence but more than 3 years to produce wine. And what is really amazing is to control the whole process from the earth to your glass. Wine is not a beverage, you don’t drink wine to quench thirst, you drink wine to share a moment of conviviality and behind the glass, your imagination is going on: did I know the wine grower? The area of production? What aromas am I able to recognize? And, if I have done my job well, all people around the table should have the same questions or reflections, and the discussions could last a long time.