Krásna Hora
Det hårde ord har faktisk en dejlig betydning. Det betyder nemlig Det Smukke Bjerg. En klar yndlings i vores sortiment! Det er et lille nørdet vineri i det sydøstlige hjørne af Tjekkiet, Moravia. Et koldklimatisk område, hvor der er store udsving på dag- ...
Det hårde ord har faktisk en dejlig betydning. Det betyder nemlig Det Smukke Bjerg.
En klar yndlings i vores sortiment! Det er et lille nørdet vineri i det sydøstlige hjørne af Tjekkiet, Moravia. Et koldklimatisk område, hvor der er store udsving på dag- og aftentemperaturer. Det giver perfekte muligheder for at lave aromatiske vin med friskhed og syre.
Det er et familieprojekt og det startede i kommunisttiden først i 1960’erne. Det var bedstefaren, som plantede de første vinstokke, og siden da er der sket en del. Nu er der fokus på biodynamiske vine fra små parceller, som giver de bedste druer. I marken bruger de ingen pesticider, men urtete og en special fremstillet kompostblanding, så man sikrer sig udtrykket fra terroir og områdets mikroklima. Samtidig holder man udbyttet lavt, så man kan opnå intensitet og koncentration af de aromaer, man vil have.
Familiens vingård
Rødderne for denne lille familieejede vingård går tilbage til de tidlige 60’ere, da bedstefaren plantede de første vinstokke under det kommunistiske styre. Siden da er det gået stærkt for familien, der nu satser benhårdt på biodynamiske vine fra små marker. Fokus er på druer af højeste kvalitet, der bliver til lækker vin i kælderen i hovedbygningen.
Moravia vinregion
Moravia ligger på den 49. breddegrad, lige på grænsen til, hvor man kan dyrke druer i Centraleuropa, i det sydøstlige hjørne af Tjekkiet. Her nyder de godt af et omskifteligt klima, hvor der er store temperaturforskelle på dag og nat. Det giver gode forhold for at udvikle aromaerne i samspil med god syre og friskhed i vinene.
Om vinmarkerne
Familien på Krásná Horá dyrker og høster vinene efter biodynamiske principper og med håndkræft. Dette giver druer af ekstrem høj kvalitet, der udtrykker det terroir og mikroklima, de er vokset op i. Brugen af urtete og specielle kompostjorde og typer af gødning sikrer, at de ikke behøbver at bruge kunstige pesticider og kunstgødning.
Pinot-familien fra Det Smukke Bjerg
Vybíral-familien fra Det Smukke Bjerg i Tjekkiet kæmper mod alle odds, når der skal dyrkes biodynamiske vine på den 49. breddegrad. Men det er hverdag for dem. Det er hjerteblod, der kræver øje for detaljen samt en masse hårdt arbejde. Selve vingården ligger 1 times kørsel nordpå fra Wien i Østrig. De deler faktisk breddegrad med prominente områder som Alsace og Bourgogne. De udvidede deres marker til 5 hektar i 2005. De økologiske marker producerer ca. 40.000 flasker om året.
Druer og kærlighed
Druerne behandles som deres børn – med kærlighed og en ”fast hånd”. Det handler om at få det bedste ud af dem. Det hele foregår efter biodynamiske principper og gennem håndarbejde. Jorden dyrkes gennem mikrobiologi og insekter. De bruger tidligere årganges skin fra druerne sammen med lokal gødning fra dyrene, når der laves kompost. Komposten vækkes yderligere til live af kamille, nælde og røllike.