DET BEGYNDER MED BUREAUKRATI For foden af Sierre de Gredos’ bjerge i det utroligt smukke midtspanske højland ligger regionen Castilla y León. I dag zoomer vi ind på provinsen Ávila og D.O.P. Cebreros – områdets nyeste appellation. Selvom forholdene ...
Køb 12 stk. og spar 15%
For foden af Sierre de Gredos’ bjerge i det utroligt smukke midtspanske højland ligger regionen Castilla y León. I dag zoomer vi ind på provinsen Ávila og D.O.P. Cebreros – områdets nyeste appellation. Selvom forholdene er barske, har man dyrket vin her i hvert fald siden 1300-tallet. Med barske forhold menes der normalt noget omkring jord-, klima- eller sygdomsrelaterede faktorer, men denne region har i tillæg også været plaget af en vinbondes måske værste mareridt; et bureaukrati tørrere end selv den længst hengemte Fino Sherry.
Alting har jo som bekendt en ende, og når det kommer til en vinbondes liv, medførte områdets utroligt kringlede arveretslove som regel at man, for at imødekomme alle arvinger i en familie, ofte splittede vinmarkerne op i et utal af små parceller. I stedet for at optimere produktionen, blev det pludseligt mere og mere urentabelt for den enkelte lille producent at opretholde en effektiv forretning, resulterende i et utal af små, forladte parceller, og de der har klaret sig gennem generationerne, har ofte overlevet, fordi ejerne har set dem som en kulturskat snarere end en profitkilde. Alligevel overtages flere og flere vinstokkes plads desværre stadigt af naturens vilde orden.
Heldigvis for vinverdenen og heldigvis for os, findes der folk som Jesús María Soto ('Chuchi'). Efter at have arbejdet med både salg og produktion af kvalitetsvin i Castilla y León gennem 25 år, kunne han ikke bare lade stå til. I 2013 etablerede han således familievinfirmaet SotoManrique med sin kone, Manrique og hendes søster.
Jesús startede med at lave to vine på druer fra gamle stokke i Duero-dalen. Hans første vin, Tinita, var en hvidvin på Verdejo, men den anden, en Garnacha rosé kaldet Naranjas Azules, endte faktisk med at blive mere end blot en god vin. Den blev simpelthen afgørende for hans fremtid. Vinen var nemlig så god, at Jesús bestemte sig for at arbejde videre med druen, og han gik på jagt efter flere marker. Han vidste godt, der var mange gamle, glemte eller næsten oversete Garnacha-marker i Castilla y Leóns granit-, skifer- og bjergrige område, men det blev efterhånden tydeligt for ham, at især de gamle Garnacha-vinstokke dyrket i området omkring Sierra de Gredos, gav meget forskellige vine. Områdets store spændvidde af forskellige jordbundstyper, højder mellem 700 og 1100 meter, forskellige hældninger osv., danner grundlag for vine, der hver især rummer tydeligt forskellige personligheder.
Jesús’ søgen førte ham til den maleriske landsby Cebreros i Ávila på kanten af Gredos-bjergene nordvest for Madrid. Familien slår sig ned, og Soto går i gang med at finde marker, huset kan genoplive. Områdets bønder lærer hurtigt, hvem 'Chuchi' er, og hvad han står for, så det virker naturligt, da han i 2016 overtager ledelsen af det lokale kooperativ i Cebreros. Kooperativet forvalter 240 hektar vinmarker, herunder 25 hektar for hans eget Soto Manrique.
Han laver tre forskellige serier af vine: en med markedsdrevne, kommercielle vine, en anden med kooperativets klassiske vine, og naturligvis en med hans egne helt fantastiske Bodega Soto Manrique-vine, og det er selvfølgelig dem, vi er mest interesserede i.
Soto Manrique har som mål at redde gamle marker og deres vinstokke, og derfra skabe vine, der får både drue og mark til stråle klarest muligt. De har investeret betydelige ressourcer i at genoplive de forladte marker og skabe høj biodiversitet, og de arbejder målrettet på løbende at få økologisk certificering, hver gang de overtager en mark.
Jesús er så glad for at bo her; "Det er ikke almindeligt at finde så kompakt et område domineret af så mange gamle, beskårne vinmarker, plantet i så mange forskellige jordtyper, i så varierende højder”, forklarer han og fortsætter; ”Hér får vi en ufattelig variation på samme drue, afhængig af om den kommer fra vores højest placerede stokke på marker i 1.100 meters højde på skiferjord med kvarts, som vi kan kalde en varm jord i et koldt område, eller fra den kolde jord i det varmeste område – vores parcel på lyserød granitjord 700 meter over havet”.
Både i de etablerede marker og i kælderen arbejdes der med lav intervention, og for dette vinhus er vinstokke på over 70 år ikke unormale. Alle marker dyrkes med absolut minimal brug af kemi, for Garnachaen og Albilloen, som der som regel er tale om, har gennem tiden allerede af sig selv tilpasset sig de forskellige mikroterroirer. Druerne høstes manuelt i små kasser af 20 kg for at sikre intakte og perfekt modnede frugter. Gæringen foregår spontant, dvs. med naturligt forekommende gær i stedet for industrikultur. Hovedsageligt i betontanke, til tider i rustfrit stål eller store træfade.
Soto Manriques lave indblanding i vinificeringen er med til at fremhæve, hvor tydeligt Jesús forstår at få sine vine til at udtrykke forskelligheden i terroir - markernes højde, i deres grundfjeld og i de store temperaturudsving mellem kølige nætter og varme dage, og hver enkelt mark får virkelig lov til at skinne igennem med hver sin særlige karakter og mineralitet.
Bodega Soto Manrique følges ivrigt af anmeldere og kritikere verden over, og selvfølgelig af os her hos Husted Vin.