Arensbak White Alkoholfri
ARENSBAK™ viser, at alkoholfrit ikke behøver at betyde kedeligt. White er lys, sprød og aromatisk med noter af grønne æbler, citrus og et lille strejf af urter. Den har friskhed, syre og en let struktur, der gør den oplagt til fisk, grønt eller bare et glas i solen – helt uden tømmermænd.
Her får du følelsen af vin, men med et klart hoved næste morgen.
Køb 6 stk. og spar 15%
Hvidvinsstemning uden tømmermænd
Mød dem, der har lavet din vin
Inspirationen til ARENSBAK™ opstod ud fra manglen på velsmagende alkoholfrie vine på markedet kombineret med den globale stigning i “sober curiosity” og et stærkt fokus på, at få alle til at føle sig inkluderede, når de vælger ikke at drikke alkohol. Der findes efterhånden en del alkoholfri vine, men de er som regel lavet ved at man bruger teknikker som vakuumdestillation, omvendt osmose, dampdestillation eller spinning cone til at fjerne alkoholen fra en ”normal” vin. Christian Arensbak synes dog, disse vine ofte mangler dybde og nuance i forhold til ”originalen”, og han savnede derfor deciderede alternativer. I sin søgen faldt han over en ny type drik med både krop og tanniner, der kunne sammenlignes med vin. Christian var faldet over en proxy wine.