Kaufmann Riesling Trocken
Urban Kaufmann forlod en karriere som schweizisk ostemager for at lave vin i Rheingau.
Det lyder som en ret drastisk måde at skifte branche på. I glasset virker springet mindre: sansen for håndværk og præcision kom tydeligvis med over grænsen.
Køb 6 stk. og spar 15%
Grønne æbler
Lime
Petroleum
Tør Rheingau Riesling med schweizisk sans for præcision – men heldigvis uden at smage som noget, der er tegnet med lineal
Kaufmann Riesling Trocken er husets Gutswein – altså stedet, hvor man møder Kaufmann uden først at skulle have styr på enkeltmarker og tyske klassifikationer.
Og den introduktion er temmelig kontant.
Grønne æbler og citrus lægger ud med masser af frisk frugt, mens en rank syre trækker en lige linje gennem vinen. Der er saft nok til, at den aldrig bliver mager, men friskheden får konsekvent det sidste ord. Tør og præcis, ja – men uden at blive så pertentlig, at man får lyst til at rette på dugen.
Det er fristende at kalde det tysk præcision. Men det ville kun være halvdelen af historien. For bag de rene linjer er der en vin, som først og fremmest er lavet til at blive drukket. Den er biodynamisk dyrket, ligefrem i sit udtryk og langt mere interesseret i næste slurk end i at demonstrere, hvor korrekt Riesling kan opføre sig.
Det er måske Kaufmanns fineste balance - Alt sidder, hvor det skal, selv om intet føles, som om det er placeret med lineal.
Så ja, den er præcis. men vigtigere endnu: Den er lige til at gå til.
<h4>Fun fact</h4>
<p>Før Urban Kaufmann blev vinbonde i Rheingau, var han prisbelønnet ostemager hjemme i Schweiz. Sammen med Eva Raps skiftede han siden Schweiz ud med Hattenheim og ostemejeriet med Riesling-markerne.</p>
<p>Man kan åbenbart godt skifte fag uden at skifte interesse for godt håndværk.</p>
God til
Første Date
Sejltur
City Hang Out
Asiatisk Mad
Sushi
Vegetarmad
Eventyrlysten
Feinschmecker
No Bullshit
Mød dem, der har lavet din vin
Det lyder næsten som Adam og Eva i Paradisets Have – og det er det næsten også (det går ikke galt her!) Eva arbejdede for Prædikatsyndikatet som überbaumführer, hvor hun møder Urban (ikke Adam), som er træt af at lave schweizeroste i Schweiz, og gerne vil købe og starte en vinproduktion op i det smukke Rheingau. Og bang han bliver forelsket i både området og Eva, så de slår pjalterne sammen og begynder at lave stramme skønne vine fra de gode marker i Rheingau.