Mas des Restanques Vacqueyras Blanc
Køb 6 stk. og spar 10%
Abrikos
Appelsin
Bivoks
Kun 3% af hele vinproduktionen i Vacqueyras er hvid, og derfor er det en ret unik vin. Faktisk er det netop denne vin, som lagde grunden for vores samarbejde med Mas des Restanques. Den er nemlig noget helt særligt.
Farven er lysegul med noter af modne citroner, fersken og blomster og en antydning af ingefær, der giver den en skøn krydret varme.
Faktisk er der fuld power på saft og kraft i denne vin, så hældes den i et mørkt glas, hvor farven ikke afsløres og serveres tempereret, er det ikke sikkert du vil kunne gætte, at det er en hvidvin. Måske var det netop derfor, vi faldt for den.
Drik den alene som en original aperitif eller til fjerkræ og andet lyst kød. Den vil også gå rigtig fint til de mere aromatiske oste. En ting er sikkert, du vil ikke fortryde.
Mød dem, der har lavet din vin
Vinhuset, som egentlig blot er en smuk lille gård, er beliggende i cru-byen Vacqueyras. Da vi besøgte dem for nyligt, blev vi mødt af ægte fransk idyl, med sol og fuglekvidr og et lille springvand i gårdhaven, hvor vi straks blev placeret med et glas vin. Det er udelukkende kvinder, som står bag Mas des Restanques, og vi havde da heller ikke siddet længe, førend familiens gamle mormor og en del andre ældre mennesker var samlet omkring os, for lige at få en lille aperitif og sige hej.