Smagekasse: 3 flasker orangevin
Dette er smagekassen med de 3 vine, der omtales i podcasten Vin for Begynderes afsnit om orangevin (klik her for lytte med).
Vinene er orange, italienske og ganske uimodståelige. Sammen med podcasten er det en vidunderlig indflyvning til det orange univers.
Orange-smagekasse med podcast. Lyt, smag og nyd!
MERE OM VINENE
Smagekassen indeholder følgende 3 vine:
Frisk orangevin fra Italiens hæl med appelsinskal, let og nydelsesfuld. Og nå ja – en hel liter i flasken, der frejdigt kan åbnes med en øloplukker!
Smuk orangevin fra uimodståelige Fornace i Lombardiet. Druerne (Moscato og Malvasia) har ligget 75 dage med skallerne. Det kan lyde af meget, men vinen er ganske enkelt en fornøjelse at drikke – især hvis man allerede har overgivet sig til det orange univers.
Servér den afkølet men ikke iskold.
Trebbiano, men ikke som du kender den. Her får druerne lov at hænge ud med skallerne under gæring i hele 60 dage. En orangevin med glød, kant og personlighed. Duft af tørret appelsinskal, urter og en snert af nødder. Frisk, men med struktur og et lille tannin-bid, der gør den mere end almindeligt madvenlig.
Det er rustikt, charmerende og fuldstændig uden filter – en vin, der smager af vinmager Daniele Fusos kompromisløse tilgang. Perfekt til charcuteri, grillet fisk eller bare når du har lyst til noget, der ikke ligner naboens vin.