Tenuta Fornace

3 produkter

Hos Husted Vin er vi altid på jagt efter en god vin og altid nysgerrige på, hvad der rør sig i vinverden. Således drog Kenn Husted til den italienske vinmesse ”Return to the Wine” i Venedig. Ifølge arrangørerne er der mere tale om et manifest ...

Tenuta Fornace TuttoSole
Tenuta Fornace TuttoSole
Øko

Tenuta Fornace TuttoSole

Køb 6 stk. og spar 15%

På lager
245,00 kr. InStock
Tenuta Fornace Bullicine
Tenuta Fornace Bullicine
Appelsin Lystig Øko Citron Eventyrlysten

Tenuta Fornace Bullicine

Køb 6 stk. og spar 15%

På lager
225,00 kr. InStock
Tenuta Fornace Fumetto
Tenuta Fornace Fumetto
City Hang Out Citron Eventyrlysten Øko Vinsmagning

Tenuta Fornace Fumetto

Køb 6 stk. og spar 15%

På lager
225,00 kr. InStock
3 ud af 3 produkter

Hos Husted Vin er vi altid på jagt efter en god vin og altid nysgerrige på, hvad der rør sig i vinverden. Således drog Kenn Husted til den italienske vinmesse ”Return to the Wine” i Venedig. Ifølge arrangørerne er der mere tale om et manifest end en messe. Et laboratorium, hvor man kan møde visionære vinmagere, passionerede folk, ægte håndværkere fra nogle af Italiens mindre vinhuse. Folk der, som navnet på eventen indikerer, vil tilbage til vinens oprindelige og traditionelle kultur og metoder, hvor det handler om terroir, følelser, hårdt arbejde, bæredygtighed og - sidst men ikke mindst - menneskelige værdier.

Med andre ord, den helt rigtige jagtmark til Kenns orange søgen, og han skulle ikke tale med særlig mange, før ét navn blev nævnt igen og igen; nemlig Tenuta Fornace.

FRA DET LOKALE MARKED

Tenuta Fornace er en familieejet vingård i Lombardiet i det nordlige Italien. Gården ligger i provinsen Pavia, nærmere bestemt i appellationen Oltrepò Pavese DOC – et historisk vinområde, der omfatter 15 små byer syd for Po-floden, som er kendt for sin store variation i terroir og druesorter. I den østlige del af Oltrepò Pavese, tæt på grænsen til Emilia-Romagna, finder man kommunen Rovescala, som regnes for et af regionens mest velegnede områder til vinproduktion.

Området har en lang tradition for vinfremstilling. Et pergament dateret den 11. marts 1192 af den daværende regent af territoriet, grev Anselmo di Rovescala, fortæller os, at greven skyldte penge til tre lombardiske feudatarer (lensherrer eller adelige), og at det blev aftalt, at greven ikke skulle betale sin gæld med penge, men med vin: nærmere bestemt forpligtede greven sig til inden for de næste 3 år at levere 600 congi (ca. 2.000 liter) af den bedste vin fra sine vinmarker i Rovescala. Dokumentet understreger, at vinen skulle være af den bedste kvalitet fra området, hvilket afspejler den høje anseelse, Rovescala-vinene havde allerede dengang.

Tenuta Fornace ligger smukt. Selve gården ligger på en naturlig panoramaterrasse med udsigt over vinmarkerne og den drives i dag af Andrea Rossi. Familien Rossi begyndte at dyrke deres vinmarker her allerede i 1823, og da Italien i 1860 blev samlet under ét flag, var de nogenlunde etablerede – godt i gang med at sælge deres vine ”i løs vægt” fra trætønder fragtet med vogn og hest til markedet i Cremona. Deres vine blev godt efterspurgt og for godt 100 år siden begyndte Bedstefar Beniamino at sælge de allerførste flasker og demijohns lavet af mundblæst glas. Tingene tager for alvor fart, da Andreas far og onkel i 1950 indfører et decideret tapperi.

“LIVING SOILS, LIVING VINEYARDS, LIVING WINES” (Tenuta Fornace)

Andrea overtager ledelsen i 1986 og begynder sin rejse for at realisere sin drøm: at lave vin på en bæredygtig måde, der respekterer naturens balance. Hans mål er at lave vin på naturens præmisser. På druer der hører til området. På marker der, som Andrea siger det, ”er omringet af alt, hvad der hører til området af hundredvis af forskellige urter, planter, blomster, insekter, sommerfugle, dyr og lyde, fløjter, kvidren af alle slags, som orkestermusik, hvor hvert instrument er forskelligt, men samtidig grundlæggende og strengt nødvendigt for at komponere den endelige symfoni”.

I 1990 gik Andrea i gang med at inddele sine marker i zoner baseret på sammensætningen af de forskellige terroirer, og frem for alt på strukturen af jordbunden, der jo er et resultat af årtusinders sedimentation, og som danner grundlag for vinens mineralitet. Ved at inddele sine marker i disse zoner, kunne han matche den helt rigtige druesort med den helt rigtige mark, og dermed fremme smagen af området, terroir og historien i sin vin.

Da det arbejde skulle være i samspil med den omkringliggende natur, har alle hans marker siden begyndelsen af 90'erne selvfølgelig været dyrket uden gødning og pesticider. Altså inden man overhovedet opfandt dét, der i dag kendes som økologiske og biodynamiske principper og certificeringer.

Andrea tager sig et par specialiseringskurser i biodynamisk landbrug, kommer i 2010 ind på forskellige verdensmarkeder med sine nu økologisk certificerede vine, og interessen for hans vine vokser kun yderligere, da Tenuta Fornace i 2014 opnår Biovegan certificering på samtlige vine.

Men det stopper ikke her. Andrea mener det virkelig, når han dyrker vin på naturens betingelser. Ikke nok med han ikke bruger kemi – næh, han vander ikke engang! Jordens gode frugtbarhed bevares fint på grund af den naturligt kontinuerlige regenerering af græs, træ, planter m.m., og i 2022 lykkedes det således, som en slags kulmination på Andrea Rossis samlede indsats, derfor Tenuta Fornace som et af ganske få vinhuse, at opnå Dry Farms-certificeringen, der har så mange og strenge krav, at man mener kun ca. 0,01% af verdens vinproducenter ville kunne få den.

Den naturlige tilgang fortsætter i vinkælderen, hvor druer bliver til økologiske, biodynamiske og veganske vine i overensstemmelse med de ældste vinfremstillingstraditioner omkring spontangæring med lokal, indfødt gær. Der tilsættes ikke sulfitter, og hverken most eller vin klares eller filtreres. Andrea Rossi lader de to naturlige fysiske elementer, kulde og tid, gå deres gang som følgesvende i fremstillingen, og han tilskriver dem, frem for sig selv, æren for at være den egentlige arkitekt bag omdannelsen af druer til vin.

”Inde i hver flaske finder du en slurk af vores jorde, lidt af historien om hver enkelt af os, som gik langs rækkerne, plukkede druerne og holdt øje med kælderen, så du kan nyde den autentiske smag af vores traditioner og det land, der omgiver os.” Andrea Rossi, Tenuta Fornace

BØRNETEGNINGERNE GENBRUGES

Andrea Rossis beskedenhed til trods, må det siges, at det i hvilken som helst virksomhed er ret vigtigt hvem, der sætter kursen i spidsen, og det er derfor rigtig godt at se, hvordan Andreas to døtre, Alice og Sofia, er dybt involverede i den daglige drift. Egentlig har de hjulpet til allerede fra de var helt små. Og det kan faktisk ses på hver eneste flaske vin fra Tenuta Fornace. Døtrenes børnetegninger handlede nemlig selvfølgelig meget om, hvad der skete omkring dem i deres dagligdag, så hvad ville være mere oplagt, end at bruge disse tegninger som flaske-etiketter. Selvom døtrenes virke i vinhuset i dag indbefatter lidt større og vigtigere opgaver, viser det Rossi-familiens autentiske og ufiltrerede, men samtidig afslappede, legende og nysgerrige tilgang til arbejde, til livet og til vin.

Ved at klikke "Accepter alle" giver du samtykke til, at vi med cookies indsamler information omkring din adfærd på vores hjemmeside. Vi benytter denne information til funktionelle, statistiske og markedsføringsmæssige formål.