DIREKTE FRA FRANKRIGS HAVE Du har nok bemærket det. Her hos Husted går vi op i vin, og vi går op i, hvor vinen kommer fra. Vi går op i hvem, der har dyrket druerne, og vi går op i, hvilke værdier disse mennesker har. Så tag med os til Frankrig. Til ...
Køb 6 stk. og spar 15%
Køb 6 stk. og spar 15%
Køb 6 stk. og spar 15%
Du har nok bemærket det. Her hos Husted går vi op i vin, og vi går op i, hvor vinen kommer fra. Vi går op i hvem, der har dyrket druerne, og vi går op i, hvilke værdier disse mennesker har.
Så tag med os til Frankrig. Til departementet Cher i Loire dalen. Loire kaldes 'Jardin de la France – Frankrigs have' på grund af sin frodighed, og her ligger byen Berry-Bouy. Den er en del af Menetou-Salon-appellationen, som strækker sig over 10 kommuner i området, og det er her, vi finder Antoine de la Farge; manden i spidsen for vinhuset Domaine de l’Ermitage.
Selvom her har været dyrket vin i hvert fald siden år 100, bærer netop denne familie faktisk en stor del af ansvaret for, at området den dag i dag defineres som en selvstændig appellation. Antoine kommer nemlig fra en slægt af passionerede vinbønder, der har dyrket vin siden 1560, og hans bedstefar var en bærende drivkraft i at få Menetou-Salon godkendt som appellation. Med sin viden om området og sin overbevisning om, at Menetou-Salon på grund af sit helt særlige terroir fortjente at blive anerkendt på lige linje med naboregionerne Sancerre og Pouilly-Fumé, var han med til at fastlægge de områder, der kunne bruges, hvilke druer der måtte dyrkes, og hvilke produktionsmetoder der skulle følges.
Bedstefaren er Antoines helt store inspiration, men hans skæbne stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne. Han er godt nok uddannet ønolog, men de første mange år af sit liv brugte han sin viden om vin ved at arbejde i en vinforretning og senere som indkøber for ”Nicolas”, en af Frankrigs førende vinhandlere. Her fik han udbygget sin viden, han fik international erfaring og forståelse, men lidt efter lidt begynder noget at trække stadigt mere og mere insisterende i ham, og som fyrreårig erkender han, at han er i det forkerte led. Han vil hellere være med til at sætte sit præg på regionen frem for ”bare” at fortælle om og markedsføre den.
Men en vinmager er ikke meget værd uden vinstokke, så i 2012 vendte han tilbage til sin familie og de marker, hvor han havde trådt sine barnedruer - øhm barnesko, selvfølgelig - og det er her hans historie for alvor tager fart. Antoine begynder at udvikle sin egen stil, og i 2019 købte han godset Chavet (hvor han er i gang med at opføre en ny kælder) og dets 30 hektar vinmarker. Han købte godset Guillemain (fire hektar i Reuilly), og i slutningen af 2022 overtog han tøjlerne helt i Ermitage-domænet, og selvom bedstefar stadig hjælper til på gården med sin uvurderlige viden, er Domaine de l’Ermitage Antoines arv.
Disse 13 hektar som blev plantet af hans forældre i 1980'erne i dette helt særlige terroir, hvor styrken blandt andet ligger i dets Kimméridgianske marlin. Her er tale om gammel havbund med masser af forstenede østers, og det giver vinene fra de 40-50 år gamle vinstokke nogle ganske unikke salte noter og undertoner.
Antoines filosofi omkring vin er at lade drue blive til vin med så lidt indblanding som muligt, så både drue og terroir kommer til sin ret i sit reneste udtryk.
Som vinmager føler Antoine sig som en dirigent, der forvandler jorden til musik. Enhver vin skal være en naturlig afspejling af sin jordbund, og det kræver bæredygtigt landbrug at opnå. Gødning og insektmidler er bandlyste. Vinbonden skal i hans verden ikke forsøge at tøjle naturen. Han skal blot være bindeled mellem druesorten, terroir og den endelige vin. Antoine ønsker ikke at manipulere vinen, men kun at ledsage den blidt.
Selvom det er usædvanligt for området, plukkes alle Domaine de l’Ermitages druer selvfølgelig i hånden. Både for at traktorlarm ikke skal ødelægge idyllen, og fordi vinduet til at ramme druernes præcise modenhed er smalt. Én uge kan være rigeligt til at nogle alt for grønne druer bliver til noget umiskendeligt, overmodent, saftsprængt sjask, og den helt perfekte timing kan derfor kun rammes ved manuel høst af de individuelle klaser. En maskine tager det hele på én gang, man ender med at høste på et gennemsnitligt godt tidspunkt, og den endelige vins kvaliteter bliver naturligvis derefter.
Antoine gør, hvad han kan for at lave vin så skånsomt som muligt, så vinen flyttes rundt ved tyngdekraft. Både for ikke at bruge strøm, men sandelig også fordi vinen har bedre af selv at flytte sig, end at blive presset rundt af pumper.
I kælderen lader han fortsat naturen herske. Her tilsættes ingen gær for at få vinificeringen i gang. Med minimal svovl og filtrering lagres vinen på stål og eg, men Antoine er også rigtig glad for at arbejde med amforaer. Sandsten for hvide sauvignoner og terracotta for sorte pinots. Denne gamle metode og materialernes porøsitet garanterer ifølge ham en herlig friskhed, og metoden giver det reneste billede af, hvordan druerne har haft det netop dét år.
Med så lidt indblanding i processen, har Domaine de l’Ermitages vine intet at ”gemme sig bag”, og hvert års vejrforhold afspejles således i høsten. "Du skal vide, hvordan du ledsager den mystiske og naturlige proces, der finder sted hvert år", siger han, mens hans mere end ti års udforskning af og erfaring med Menetou-Salon-vingården i alle dens aspekter skinner klarere igennem end forårssolen, der til lyden af fuglefløjt er i gang med at fjerne morgentågen fra hans elskede marker.
Hans vine vinder konstant priser. Store priser. Internationale priser. Og mange af dem, så kom - vær med til at smage hvordan idyl, vind, vejr og Antoine de la Farge, er alt en drue behøver for at blive til god vin. År, efter år, efter år.